Mere syre til folket

De Underjordiske vækker den indre skovtrold med tung, psykedelisk rock

De Underjordiske tager på danmarksturné fra 4. september og spiller bl.a på Copenhagen Psych Fest 12. september. (Foto: PR-Foto)
De Underjordiske tager på danmarksturné fra 4. september og spiller bl.a på Copenhagen Psych Fest 12. september. (Foto: PR-Foto)

 
De Underjordiske: 'Ind i flammerne' (Get Your Ass to Mars)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Du Underjordiske dukkede op af mulden sidste år med singlen 'Trold' og gjorde for alvor opmærksom på sig selv ved en lovende koncert på dette års Roskilde Festival. Nu forligger - på sort vinyl, selvfølgelig - debutalbummet 'Ind i flammerne', som i den grad cementerer det positive indtryk. Kvintetten, der er bygger op omkring brødrene Kristian og Andreas Bengtsens beskidt vellydende guitarer samt Peter Kures karakteristiske vokal (forestil dig en ung Peter Belli på Valium), som er milevidt fra noget, der blot minder om skønsang, men ikke er mindre dragende af den grund.

Se også: Sol og syre over Roskilde

De får psykedelisk assistance af Christian Skibdal på bas og den eminent indpiskende trommeslager Thomas Brandt. Der er tale om mørkbejdset,  dansksproget  skovsyrerock som deres farfædre spillede den, men afleveret med en nerve og nødvendighed, der lyder af lige her og nu. Spids Nøgenhat (samt de lidt mindre kendte Fribytterdrømme) er selvfølgelig et oplagte reference punkt, men hvor Nøgenhatten minder om et mildt svampetrip er De Underjordiske snarere lyden af tung, sort galar.

Se også: Lorenzo 'Guf' Woodrose: Fem plader der ændrede mit liv

Skandinavisk mytologi og sære syner præger de billedeskabende tekster og Eik Skaløe har bestemt ikke levet forgæves. Simon Littauers fuldfede produktion gør bestemt ikke attraktionen mindre - det er længe siden, jeg har hørt guitarer klinge så godt, som de gør her. Og der er tale om et af de album, der for alvor kommer til sin ret, hvis det bliver spillet  nabofjendtligt højt på et godt, gammeldags stereoanlæg. Gerne mens man ligger og kuller på divaneseren imens. Sangskrivningen er måske en anelse monokrom i længden, men der er i den grad noget at bygge videre på med denne debut, og der er al grund til at invitere De Underjordiske indenfor i varmen. 

Dansk syrerock lever og har det godt. Den har muligvis aldrig haft det bedre. 

2 kommentarer
Vis kommentarer