Mord og narko: Dansk band genrejst

Nyt album fra gode gamle The Sandmen imponerer med sitrende krautrock og tekster fra rendestenen

The Sandmen - fra venstre: Trommeslager Michael Rasmussen, sanger Allan Vegenfeldt og guitarist Stefan Moulvad. Foto: Robin Skjoldborg
The Sandmen - fra venstre: Trommeslager Michael Rasmussen, sanger Allan Vegenfeldt og guitarist Stefan Moulvad. Foto: Robin Skjoldborg

The Sandmen: 'Himmelstormer' (500%/The Orchard) Ude 11. oktober

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

The Sandmen er altid gået to skridt frem og mindst tre tilbage. Så gik de i graven og trådte pludselig ind på scenen igen, hvor de ofte er snublet over egne ben med fornuftsstridige dispositioner.

Veteranerne har mistet medlemmer og skiftet pladeselskab og stilarter utallige gange, men kun levet op til deres uomtvistelige potentiale ganske få gange, og alt i alt er The Sandmen vel landets mest frustrerende rockband.

Se også: The Sandmen gør comeback

Nu har de imidlertid taget sig sammen. ’Himmelstormer’ er gruppens mest vellykkede, personlige og gennemarbejdede album siden genkomsten i 2003.

Se også: D-A-D overlever selvmord i Aarhus

Det siger måske ikke alverden, men The Sandmen lykkes virkelig denne gang, og det er en opløftende fornøjelse, selvom pladen tekstmæssigt er noget af en nedtur på rendestensniveau.

Lyrikken flakker vildt mellem knivmord og selvmord, krig og kærlighed samt forsumpning i stoffer og alkohol. Dizzy Mizz Lizzy er det ikke.

Futuristisk skær
The Sandmen er modnet uden at miste den utilpassede desperation, der altid har luret i orkesterets stærkeste sange. Det er imponerende.

Til trods for at de ikke ligefrem bør indstilles til Nobelprisen i litteratur, så er deres poesi på modersmålet blevet betydeligt mere overbevisende end på forgængeren, ’Den bedste dag’, hvor de slog over til dansk. Det kunne også kun gå en vej.

Se også: The Sandmen: Helt godnat

Allan Vegenfeldt er stadig en af kongerigets mest fængslende frontmænd, og han lever sig indædt ind i en række nærværende sange, der ofte vibrerer organisk på en sitrende understrøm af krautrock.

Narkohymnen ’På gaden’ citerer The Rolling Stones, ’Fuldmåne’ er trioens svar på Gasolin’s ’Langebro’, og balladen ’Kærligheden flyder’ svæver som Pink Floyd. Men albummet minder mest af alt om et rehabiliteret The Sandmen, og der er desuden et futuristisk skær over skiven, som er suverænt og råt produceret af svenske Micke Herrström.

Se også: The Sandmen var malplacerede

Han samarbejdede også med The Sandmen på hovedværket ’Western Blood’ for omtrent 30 år siden. Så medrivende bliver de aldrig igen, men ’Himmelstormer’ er et forbløffende livstegn fra et band, der har stablet sig selv på benene mod alle odds.

Godt gået.

Coveret til The Sandmens niende studiealbum, 'Himmelstormer', der er produceret af svenske Michael Herrström.
Coveret til The Sandmens niende studiealbum, 'Himmelstormer', der er produceret af svenske Michael Herrström.
 

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere