Nikolaj Nørlund i storform

Altmuligmanden har indgået en frugtbar musikalsk pagt med Copenhagen Phil

Nikolaj Nørlund har denne gang komponeret direkte til et stort strygerorkester. (Foto: Auditorium)
Nikolaj Nørlund har denne gang komponeret direkte til et stort strygerorkester. (Foto: Auditorium)

Nikolaj Nørlund: 'ViLLA' (Auditorium/A:larm)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Den 50-årige Nikolaj Nørlund har siden begyndelsen af 1990'erne været en markant spiller på den danske musikscene som både sanger, sangskriver, producer, pladeselskabsboss, sparringspartner, igangsætter og mentor, hvis indflydelse er nærmest omvendt proportional med salgstallene.

Men der er stadig nye ting, der skal prøves, grænser der skal overskrides. Meget kan man sige, om denne Nørlund, men han har aldrig været bange for at kaste sig ud på dybt vand. Helt derud, hvor det eneste han med sikkerhed ved, er at han ikke kan bunde. Og nu har han så for en stund sat guitaren i stativet og i stedet allieret sig med det 25 mand m/k store symfoniorkester Copenhagen Phil (på fem skæringer dog reduceret til en kvintet) samt sin faste rytmegruppe og pianisten og kapelmesteren Adi Zukanovic.

Se også: Nye nødvendigheder fra Nørlund

Resultat er på ret enestående vis blevet Nørlund, som vi aldrig har hørt ham før og alligevel vintage Nørlund. Sidstnævnte fordi de 12 kompositioner (plus to instrumentale 'mellemspil') stadig er bygget op omkring Nørlunds karakteristiske vokal og egentlig lyder som om, at de nok også ville fungere med blot en akustisk guitar som akkompagnement. Men strygerne giver også de i forvejen stærkt billedskabende tekster en ekstra dimension af nærmest filmisk karakter.

Prøv bare at lytte til den på en gang romantiske og ildevarslende åbner 'Amerikaneren', der nærmest er en sonisk novelle, eller min øjeblikkelige favorit 'Bagenkop' med linjer som: 'Angst, der avler vold/svigtede studiner/står syngende/på de sidste åbne pladser/vi har tilbage i vores hjerter/hjerter'.

Se også: Roskilde: Maratonmand ramte muren

Sammenkoblingen af rocksangere og symfoniorkester er selvfølgelig hørt før, og herhjemme benyttede Jens Unmack sig da også med stort held af metoden på det meste af albummet 'Dagene løber som heste' (2009) - der i øvrigt var produceret af Nørlund - men her er koblingen om muligt endnu mere sømløs, også fordi der overhovedet ikke er det mindste rest af af rockmusikken rent klangmæssigt.

Orkestret er ej blot til pynt og filigran her, men en fuldt integreret del af kompositionerne, der stort alle hører til i den bedre ende af Nørlunds i forvejen ret høje skala, og 'ViLLA' er Nørlunds bedste og mest helstøbte udspil siden 'Tændstik' fra 2003.  Hvilket altså ikke siger så lidt. Og så har han tilmed aldrig sunget bedre.

Lad os bare lade Nørlund selv få de sidste, rammende ord: 'Hører du den sang/der ringer gennem byen/En overjordisk klang/vi bliver efterladt fornyede'.

 

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere