Nu igen: Plagiat af dansk popduo

De herlige veteraner i umiskendelige Laid Back efterligner sig selv på tilbagelænet jubilæumsalbum

Laid Back består stadig af rutinerede Tim Stahl (til venstre) og John Guldberg, der i 1979 dannede duoen i København. Foto: Søren Rønholt
Laid Back består stadig af rutinerede Tim Stahl (til venstre) og John Guldberg, der i 1979 dannede duoen i København. Foto: Søren Rønholt

Laid Back: 'Healing Feeling' (Brother) Ude 3. maj

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Laid Back har såmænd spenderet 40 år i deres helt egen hængekøje i udkanten af den danske musikscene, og det markerer det beskedne orkester med albummet ’Healing Feeling’.

Der er unægtelig ikke sket meget i Laid Backs tilbagelænede lydbillede, siden ’Sunshine Reggae’ skyllede indover andedammen tidligt i makkerparrets karriere, men det gør knap så meget, at man gentager sig selv, når man har en stil som ingen andre.

Se også: Laid Back gør livet lidt lettere

Hyggeonklerne er kommet op i bedstefaralderen, uden det kan høres, og der er ikke de store rustpletter på hverken olietønden eller trommemaskinen.

Herlige indslag som dubbede ’Keep On Loving’ og ’I’m the Shy Guy’ får Laid Back til at vugge adstadigt videre på de lune vibrationer, der er grundessensen i deres underfundige gerning, men John Guldberg og Tim Stahl skejer også lidt ud.

’Enjoy the Vibes’ er nærmest house, mens ’Next Life’ flirter med hippiefolk, uden den potskæve duo dog mister kontakten til deres fundament, når de svæver omkring på en røgsky.

Se også: Jubeloptimisterne smiler igen

En stor del af Laid Backs charme ligger i deres hjemmelavede produktioner, men af og til virker klangene simpelthen for corny. Guldbergs dybe gravkammervokal er imidlertid fortsat et muntert fænomen midt i københavnernes musikalske plasticpalmer og solbeskinnede grooves.

Om fem år laver de nok den samme plade igen. Der er lidt at glæde sig til.  

Coveret til 'Healing Feeling' minder en del om omslaget til Laid Backs succesfulde andet album, 'Keep Smiling'.
Coveret til 'Healing Feeling' minder en del om omslaget til Laid Backs succesfulde andet album, 'Keep Smiling'.
 

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Chris Robinson Brotherhood: 'Servants of the Sun' (Silver Arrow-album/Ude 14. juni)
2.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)
3.Ian Noe: 'Between the Country' (National Treasury-album/Ude 31. maj)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusik-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere