Kliché er opløst, Nephew er i dvale, og TV-2 er ikke, hvad de har været.
Jung er til gengæld spillevende på debutalbummet ’Blitz’, hvor trioen minder om de tre markante bands, og samtidig lyder en hel del som sig selv.
Simon Kvamm i kikset sidespring
De er et frisk pust, der ikke ligefrem vælter showbiz omkuld, men flere af deres sange vil få danskernes popører til at blafre.
Jungs første single, ’Jeg skal nok vente’, blev et radiohit, og selvom resten af albummet ikke giver samme sus, så er bundniveauet hæderligt.
Selvlært poet
Med ti sange på 32 minutter kaster gruppen sig ikke ud i trommesoloer, progressive kompositioner og anden sjofleri med lytterens tid.
’Blitz’ består af minimalistiske og smånaive popsange uden umiddelbare dikkedarer, men i spændingsfeltet mellem Jungs kølige humor og underliggende melankoli opstår der en pudsighed, som er sært besnærende.
Suggestive melodier skaber driftssikkerhed i et elektronisk univers, hvor amerikanske Future Islands spøger i kulissen til trods for, at der er noget charmerende provinsielt og ligetil over Jung, som har rødder i Frederikssund.
Flot afsked: Farvel og tak til Nephew
Sangeren Jonas Jung er såmænd tidligere praktikant og freelancer på Ekstra Bladet, men hans poesi fremstår selvlært på en sympatisk skive, der måske nok er ret endimensionel, men det er immervæk en herlig dimension.
Jung er ikke bare endnu en popkliché.
