Overvurderet: Dansk stjerne svigter

Internationalt anerkendte Trentemøller er uspændende på tomgangspræget album

Anders Trentemøller er fra Vordingborg, men han er nået langt ud over landets grænser. Foto: Polfoto
Anders Trentemøller er fra Vordingborg, men han er nået langt ud over landets grænser. Foto: Polfoto

Trentemøller: 'Fixion' (In My Room/Playground) Ude 16. september

Trentemøller har gennem det seneste årti formået at markere sig på verdensscenen for elektronisk musik.

Det siger dog mere om den generelle kvalitet af genren, end det gør om Trentemøllers duelige, men også perifere stiløvelser.

Selvmord af Suicide

Den 41-årige sjællænder fortsætter ufortrødent sin lyssky gerning på karrierens fjerde studiealbum, ’Fixion’, hvor han atter spejler sig i forbilleder som Suicide, Joy Division og Depeche Mode og trækker dem tilforladeligt ind i det nye årtusinde.

Det bliver bare aldrig til mere og andet end en æstetisk cadeau til lyden af de kolde, mørke 1980’ere, og trods et solid greb om sine velkendte virkemidler opererer Trentemøller for ofte i et underligt diffust klangunivers.

’Fixion’ forbliver baggrundsmusik, selvom man skruer højt op.

God nat: Mirakel på Orange

Lydtapetet blafrer ubetydeligt, og der er få faste holdepunkter på en tomgangspræget plade, hvor sangerinderne Marie Fisker, Jehnny Beth og Lisbet Fritze ikke har format til afgørende at præge og løfte numrene ud af deres kompetente middelmådighed.

Det kan gøres bedre. Også af Trentemøller.

Trentemøllers forrige album, 'Lost', opnåede en 2. plads på den danske salgsliste. Foto: Polfoto
Trentemøllers forrige album, 'Lost', opnåede en 2. plads på den danske salgsliste. Foto: Polfoto
 

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.