Rasmus Seebach: Befriende bøvet

Popstjernen går nye veje på sit tredje album, men ender på godt og ondt, hvor han plejer

Rasmus Seebach tager på en omfattende danmarksturné i januar. (Foto: Mathias Christensen)
Rasmus Seebach tager på en omfattende danmarksturné i januar. (Foto: Mathias Christensen)

Rasmus Seebach: 'Ingen kan love dig i morgen' (ArtPeople) Ude mandag 4. november

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Der bliver sunget 'uh', 'åh' og 'ih' en hel del, og teksterne handler om kærlighed, venskab og kærlighed.

Vi har naturligvis at gøre med det tredje album fra en vis Rasmus Seebach, men ikke alt er faktisk helt som det plejer, når den gæve poets popeventyr fortsætter på ’Ingen kan love dig i morgen’.

Det mest populære navn i dansk showbusiness prøver nemlig nye ting af uden fanskaren dog ligefrem skal frygte, at de ikke kan kende helten længere.

Se også: Rasmus Seebach gør det igen

Der er en irsk fløjte på balladen ’Tusind farver’, hiphopbeat på hittet ’Olivia’ og tilmed banjo på det frejdige titelnummer, der som kække ’En øde ø’ minder om Lars Lilholt og Kim Larsen udsat for en velopdragen gadedreng.

Trods de friske tiltag er ’Ingen kan love dig i morgen’ dog fundamentalt et ganske karakteristisk værk fra hitmageren, hvis velkendte styrker og svagheder består.

Kiksede ekkoeffekter
Seebachs poesi vil aldrig vinde Nobels litteraturpris, men synge det kan han, og der er troværdighed i stemmen, selv om han ofte udtaler gloserne som en talepædagog.

Der er en grund til, at det hedder Melodi Grand Prix, og melodimagerens naturlige flair for genrens vigtigste element svigter ham heller ikke denne gang, så albummet er spækket med vindermelodier.

Se også: Seebach: Ingen Rasmus Modsat

Seebach præsenterer dem bare ikke efter fortjeneste, for igen lyder hans studieproduktioner taberagtige med eksempelvis kiksede ekkoeffekter på vokalen.

Der er dog noget befriende ved, at Seebach insisterer på at fremstå så utrendy og bøvet, og som en elskværdig Klods-Hans galoperer romantikeren mod nye triumfer, mens han atter skråler 'uh', 'åh' og 'ih'.

1 af 2 Coveret til aktuelle 'Ingen kan love dig i morgen', der indeholder 12 numre på 42 minutter.
2 af 2 Rasmus Seebach tager på en omfattende danmarksturné i januar. (Foto: Mathias Christensen)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen