When Saints Go Machine mistede medlemmet Simon Muschinsky tidligere på året, men den resterende trio har bestemt ikke mistet evnen til at skabe pirrende musik.

Efter en seks år lang pladepause er bandet fra København tilbage med ’So Deep’, der er et bemærkelsesværdigt ambitiøst og spændende udspil for dansk standard.

Se også: Sådan ødelægges et godt band

When Saints Go Machine videreudvikler sig med nysgerrig brug af elementer fra hiphop og R&B, som de dygtigt nedbryder og genopbygger i en velfungerende maskinpark.

Gruppens hypermoderne og skævvredne sound er kompetent og kreativt konstrueret. Generelt dog lidt for konstrueret til, at sangene får den tilsigtede, emotionelle pondus.

Se også: Dansk duo: Cancer føles godt

When Saints Go Machines forsøg på at inkorporere melodier i deres radbrækkede bombardement af beats er sjældent ligeså organisk som på forførende ’MVL’, ’Last One to Know’ og ’Reflection of You (Bloodshot)’, men albummets detaljerigdom er med til at give materialet en dirrende sensualitet.

I naturlig forlængelse af bandets evolution manipulerer Nikolaj Manuel Vonsild sin stemme på radikal vis, og til trods for at det har en noget trættende effekt i længden, så er øvelsen ikke desto mindre imponerende udført.

Hvad skal det ikke blive til, hvis de bliver en duo?