Sort Sol giver elektrochok

Radikalt comebackalbum fra dansk rocks flagskib, der afstikker ny kurs med keyboards

Sort Sol anno 2017 - fra venstre: Steen Jørgensen, Tomas Ortved og Lars Top-Galia. Foto: Martin Lehmann/Polfoto
Sort Sol anno 2017 - fra venstre: Steen Jørgensen, Tomas Ortved og Lars Top-Galia. Foto: Martin Lehmann/Polfoto

Sort Sol: 'Stor langsom stjerne' (Columbia/Sony) Ude 19. maj

4
4.6
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Seksten år efter deres seneste reelle album er Sort Sol omsider tilbage, men de store, langsomme rockstjerner er næsten ikke til at kende på ’Stor langsom stjerne’.

Som så ofte før i københavnernes bemærkelsesværdige karriere skifter de kurs. Denne gang er stilskiftet dog mere overraskende end overvældende.

Sort Sol dropper groft sagt guitarer og traditionel sangskrivning til fordel for keyboards og abstrakte og langstrakte kompositioner på et elektrochok af en plade, der citerer Kraftwerk og sågar Jean-Michel Jarre med europæisk accent.

Se også: Vores bedste band var ikke godt nok

’Stor langsom stjerne’ er magtfuldt produceret af amerikaneren Randall Dunn, men under den dragende vellyd mangler man ofte substans, og episke ’The Weightless’ og titelnummeret har en tendens til at glide ubemærket forbi med velsyngende Steen Jørgensen i hovedrollen som poetisk bluffmager.  

Stærkest er undtagelsesvist dynamiske ’Nocturnal Creature’, hvor Sort Sol træder i karakter som et dæmonisk Depeche Mode.

Romantiske ballader
Glimtvis minder Sort Sol om sig selv på de romantiske ballader ’…Like a Trance Like…’ og ’A Stroke of Midnight’, men den disciplin har de mestret med endnu mere slående effekt mange gange før.

’Stor langsom stjerne’ er gruppens første album uden det deserterede nøglemedlem Knud Odde, og man efterlades med en snigende fornemmelse af, at den resterende trio har valgt avantgardevejen som en nødløsning, fordi de savner bassistens sans for sangskrivning.

Se også: Magtfuldt monument over Sort Sol

Helt galt går det på latterlige ’Søøre’, hvor frontmandens mærkelige monolog synker til bunds som en søgt pastiche af Scott Walker.

Det virker forstyrrende, at Jørgensen både synger på engelsk og dansk, og det river lytteren ud af den besættende illusion, Sort Sol lykkes med i stunder som eksempelvis sektionen, der smager af spaghettiwestern i afsluttende ’K-141 Kursk’.

Se også: Dårligt nyt fra Sort Sol

’Stor langsom stjerne’ er et af de svagere album i kapaciteternes diskografi, men det siger mere om mesterlige ’Minutes To Go’, ’Everything That Rises… Must Converge!’ og ’Flow My Firetear’, og det er dristigt og beundringsværdigt, at veteranerne efter 40 års virke udgiver så radikalt og kompromisløst et værk.

De har forhåbentlig et nyt klar inden 2033.

Coveret til Sort Sols nye 'Stor langsom stjerne', der indeholder et bonusnummer i vinyludgaven.
Coveret til Sort Sols nye 'Stor langsom stjerne', der indeholder et bonusnummer i vinyludgaven.
 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Entombed: 'Clandestine: Live from Malmö Live Concert Hall' (Threeman-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly Recordings/Ude nu)
2.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
3.Liima: '1982' (City Slang-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen