Det føles, som om det er 14 dage siden, to knægte fra Værløse svansede ind på den danske musikscene og lignede en sketch af Gramsespektrum.

Men det er altså 17 år siden, Nik & Jay debuterede.

Deres anden single hed ’Hot’, og det var de jo. Med tiden er de blevet lunkne.

De gjorde det: For lækre på Smukfest

I 2019 er det Gilli, som de unge vil have, og mens Nik & Jays liveshows er blevet tilbagelænede hitparader, man bare må bøje sig for, så er der ikke mange, der falder for deres udgivelser længere.

Popindustrien er inde i en periode, hvor måden, man lancerer sit produkt på, er nærmest ligeså væsentlig, som hvad man lancerer, og uden at have væltet hitlisten har Nik & Jay det forgangne år forsøgt sig med en ny single hver måned.

Ikke fordums niveau
De tolv sange samles nu på duoens første album i seks år, ’Længe leve drømmene’, der cementerer indtrykket af nogle hitmagere, som har problemer med at skabe markante hits og videreudvikle deres velkendte sound.

Håndværket er hæderligt, men man savner de ekstraordinære påfund, der på godt og ondt gjorde Niclas og Jannik til Nik & Jay.

Fadæse: Nik & Jays stunt går galt

Clubbede ’Hot Sauce’ er ganske medrivende, og ’Topline’ har et hook, som holder lytteren fast, men selv pladens højdepunkter når ikke fordums niveau.

Morten Breum dunker charmen - eller hvad man nu skal kalde det - ud af makkerparret på ’Magnolia’, og bunden falder helt ud, når Nik & Jay vil redde verden med ’Dråber af lys’, hvor prinserne af bling pludselig bliver miljøbevidste og advarer mod overforbrug.

Forrykt: Nik & Jay saboteret i Tivoli

De har altid været for meget, men det bliver til for lidt på ’Længe leve drømmene’, der slutter med decembers caribiske udspil, ’Tropicana’, som har til hensigt at varme i en kold tid.

Den er hverken hot eller cool.