Annonce:
Annonce:

Tag med på landet

Debutalbummet fra Quiet Spring er musikalsk økologi uden brug af væksthæmmere eller kunstgødning

Quiet Spring med Morten Aron i front hylder den hjemmerullede countryrock på debutalbummet 'Going Up Your Country. (Foto: PR Foto)
Quiet Spring med Morten Aron i front hylder den hjemmerullede countryrock på debutalbummet 'Going Up Your Country. (Foto: PR Foto)
Annonce:
Følg Musik
Følg DK Album-anm.

 

Quiet Spring: 'Going Up Your Country' (Quiet Spring)

Morten Aron, der også spiller guitar i den overraskende syresucces Spids Nøgenhat, er hovedarkitekt bag Quiet Spring, der desuden tæller folk fra bl.a Hymns From Nineveh, Mechanical Bird og The Floor Is Made of Lava.

Intentionen er tydeligvis at genskabe countryrocken med et strejf af folk, som den lød i skovene i Woodstock og på den californiske vestkyst i slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne. På åbningsnummeret ’Spirit of the Hill’ er der tydelige ekkoer af sen The Byrds, ’Today’ lyder som Neil Young omkring ’Harvest’ og den syv minutter lange finale ’Buzz Buzz’ leder tankerne hen på The Grateful Dead anno 1970. Og sådan kunne man blive ved med at pege på diverse referencer, hvis man syntes det er sjovt, men Quiet Spring er heldigvis meget mere end blot summen af deres utvivlsomt fremragende pladesamlinger.

På svampejagt i Roskilde

Annonce:

Morten Aron har skrevet og synger også for på hele baduljen. Man kan måske indvende, at han er bedre til det første end det sidste, men hans spinkle stemme og ikke helt indfødte engelske diktion ender paradoksalt nok med at blive en af styrkerne hos Quiet Spring, da det giver projektet et uimodståeligt personligt præg og hæver det langt over det museale. Men det er nok et enten/eller spørgsmål, og for andre vil det måske være den hurdle, de aldrig komme over. Dem om det.

Det gør det heller ikke værre, at sangskrivningen er på et langt højere niveau end hos de fleste andre af de myriader af americana-inspirerede bands, der tilsyneladende findes i enhver flække kloden over, og så lyder pladen – der er optaget hovedsageligt live i studiet over blot et par dage – simpelthen skidegodt. Organisk, rustik og med en glødende varme i enhver detalje. Alene violinen på ’A Dying Fire’ er hele entrebilletten værd.

Hatten af for de nøgne freaks

Det emmer i det hele taget af god karma og en umiskendelig kærlighed til musikken. Det er da ikke det værste på sådan en råkold janaurdag – eller nogen andre dage for den sags skyld.

Hele projektet er selvfinansieret og Quiet Spring er (endnu) ikke ude på de gængse streamingtjenester, men hele ’Going Up Your Country’ kan høres kvit og frit via bandcamp.com og selvfølgelig erhverves på funklende sort vinyl hos velassorterede pladepushere.

Fed syre, mand

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: