Turboweekend i pole position

Det københavnske band giver kollegerne baghjul med endnu et driftsikkert album

Turboweekend med sanger Silas Bjerregaard i front - kvartetten søger dybere denne gang. (Foto: Warner)
Turboweekend med sanger Silas Bjerregaard i front - kvartetten søger dybere denne gang. (Foto: Warner)

Turboweekend: 'Share My Thunder' (Parlophone/Warner) Ude 30. marts

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

I starten af karrieren havde Turboweekend lidt svært ved at markere sig mellem ligesindede danske orkestre som Nephew, Veto, Spleen United og I Got You On Tape, men mens kollegerne befinder sig i en tilstand af mere eller mindre dvale, så er Turboweekend vågnet til dåd igen.

Det fjerde album fra københavnerne er endnu et robust, gennemarbejdet og indbydende udspil, der konsoliderer gruppens solide position på den danske musikscene.

Se også: Turboweekend med automatgear

Turboweekends melodiske elektro-rock er på ’Share My Thunder’ udstyret med et for kvartetten typisk driftsikkert drive, men denne gang forsøger bandet i højere grad at tilføre deres velproducerede udtryk den dybde, man har savnet på forgængerne.

Det lykkes næsten.

Emotionel pondus
Stort set alle teksterne tyder på, at Silas Bjerregaard er blevet forladt af kæresten, og selv om frontmanden er en mere selvstændig sanger end poet, så har Turboweekend fået mere emotionel pondus.

Musikken er dog for sjældent ligeså personlig, men på vellykkede numre som afdæmpede ’Levitate’ og ’Party On the Edge of the World’ nuancerer Turboweekend deres karakteristiske sound, der har en tendens til at blive for strømlinet og endimensionel.  

Se også: Eftertænksomme festaber

Slængets popsange er generelt en anelse mere indædte og mindre udadvendte end tidligere, hvilket dog ikke ændrer på, at afsenderne bestemt er genkendelige. Heldigvis da.

Nephew og alle de andre skal stå tidligt op, hvis de vil holde trit med Turboweekend.

1 af 2 Coveret til Turboweekends fjerde album, 'Share My Thunder', der indeholder 11 numre fordelt på 53 minutter.
2 af 2 Turboweekend med sanger Silas Bjerregaard i front - kvartetten søger dybere denne gang. (Foto: Warner)
11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bonnie 'Prince' Billy: 'I Made a Place' (Domino-album/Ude 15. november)
2.DJ Shadow: 'Our Pathetic Age' (Mass Appeal-album/Ude 15. november)
3.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.White Denim: 'In Person' (Radio Milk-album/Ude nu)
2.Michael Kiwanuka: 'Kiwanuka' (Polydor-album/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere