Vild forvandling: Dúné som boyband

Den svulstige jyske trio overrasker med skamløs pophybrid på iørefaldende album

Dúné - gruppen fra Skive giver koncert i Falconer Salen i København 11. november. Foto: Kia Hartelius
Dúné - gruppen fra Skive giver koncert i Falconer Salen i København 11. november. Foto: Kia Hartelius

Dúné: 'Delta' (Universal) Ude fredag 23. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Der bliver færre og færre medlemmer af Dúné, og deres albumtitler bliver kortere og kortere, men til gengæld har gruppens kommercielle ambitioner aldrig været større end på forbløffende ’Delta’.

Midtjyderne solgte ud i fjor, da frontmand Mattias Kolstrup fornedrede sig til at medvirke i tv-programmet ’Toppen af poppen’, der dog er lige, hvad Dúné ugenert sigter efter med album nummer fire, som de meget, meget gerne vil have alle og enhver til at købe, stjæle og streame.

Se også: Dúné: Her er vores bedste festivalminder

På ’Delta’ foretager trioen en markant evolution, hvor deres nærmest hysteriske elektrorock afløses af en svulstig hybrid af nådeløs pop og bleg R&B.

Hamskiftet er foretaget med kompromisløs konsekvens, og på godt og ondt er ’Delta’ en meget udansk plade, der banker og pumper derudad i et skamløst stort lydbillede.

Internationalt niveau
Fire af skivens ti numre er allerede ude som singler, og de resterende seks kan man også sagtens forstille sig brage ud af skrattende højttalere på enhver lokalradiostation fra Skive til Sydney.

Sangskrivningen er usædvanlig effektiv og gennemarbejdet, men det internationale niveau bliver lidt mindre imponerende, når det viser sig, at Dúné har fået hjælp af en stribe udenlandske hitmagere. 

Se også: Dúné: Vi vil være rockstjerner

Drengene minder om et boyband på især ’Fall Back’, og Katy Perry kunne stå på en bjergtinde og udbasunerede megaballaden ’Unstoppable’ med våde øjne.

Sangerinden Drew forstærker det æggende groove på ’Say Anything’, mens melodiøse ’Searching for a Party’ er en af flere skæringer, der er umulig at holde ude af hovedet.

Målrettet pophåndværk med en snert af kold kynisme. Det er frastødende. Og ikke til at stå for.

Dúnés Mattias Kolstrup og Drew, der synger med på sangen 'Say Anything'. Foto: Polfoto
Dúnés Mattias Kolstrup og Drew, der synger med på sangen 'Say Anything'. Foto: Polfoto

1 af 2 Coveret til Dúnés fjerde studiealbum, 'Delta', der har en spilletid på 37 minutter og indeholder ti numre.
2 af 2 Dúné - gruppen fra Skive giver koncert i Falconer Salen i København 11. november. Foto: Kia Hartelius
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen