Vildt syge: Jysk band går bersærk

Bestialske Lifesick fra Fredericia imponerer med hadefuld blanding af heftig thrash metal og hardcore

Lifesick blev dannet i 2014 og udgav to år senere debuten '6.0.1' på det anerkendte amerikanske pladeselskab Southern Lord. Foto: Isolation
Lifesick blev dannet i 2014 og udgav to år senere debuten '6.0.1' på det anerkendte amerikanske pladeselskab Southern Lord. Foto: Isolation

Lifesick: 'Swept In Black' (Isolation/Bertus) Ude 21. december

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Har dansk metal nogensinde haft det bedre? Næppe.

Bands vælter frem fra kælderskakte, øvelokaler og garager over hele landet, men på pladefronten er det især hovedstadsområdets Slægt, Rising og Artillery, der i år har leveret det mest mindeværdige hærg.

Se også: De vælter den danske musikscene

Nu blander jyderne sig imidlertid i den hjemlige genretop i form af Fredericias ganske forrygende Lifesick, som kaster ’Swept In Black’ op med så meget galde, at livsleden får helt livsbekræftende effekt.

Med ti bestialsk kværnende numre på 30 minutter spilder kvintetten ikke tiden på deres andet album, hvor en edderspændt blanding af thrash og hardcore sender d’herrer gennem det røde felt.

Originalitet og variation er ikke Lifesicks største dyder, men gruppens materiale er absolut gedigent, og ekkoet af prægtige orkestre som Slayer, Entombed og Power Trip flyder sammen som et yderst kompetent og kraniebaldrende udspil indenfor stilarten.

Se også: Mission udført: København destrueret

Det uforsonlige lydbillede besidder den helt rigtige kombination af beskidt grumhed og hadefuld pondus, mens frontmand Simon Shoshan fremstår mildest talt utilfreds på navnlig ’Torment of Life’, ‘Suicide Spell’ og ‘Cage of Fear’, som de nok ikke kan bruge til så meget på Fredericia Turistbureau.

Det kan metalfolket over det ganske land derimod.

Coveret til Lifesicks andet studiealbum, 'Swept In Black', der er indspillet i Aarhus med produceren Jacob Bredahl.
Coveret til Lifesicks andet studiealbum, 'Swept In Black', der er indspillet i Aarhus med produceren Jacob Bredahl.
 

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Stray Cats: '40' (Surfdog-album/Ude 24. maj)
2.Mdou Moctar: 'Ilana (The Creator)' (Sahel Sounds-album/Ude 29. marts)
3.Sebadoh: 'Act Surprised' (Fire-album/Ude 24. maj)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lowly: 'Hifalutin' (Bella Union-album/Ude 12. april)
2.Collider: '-><-' (Escho-album/Ude nu)
3.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen