'X Factor'-Martin: Slet ikke til at kende

Popsangeren lægger talentshowet langt bag sig på temmelig dystert debutalbum under navnet Saveus

Martin Hedegaard alias Saveus åbner hovedscenen på sommerens Roskilde Festival og tager på klubturné til efteråret. Foto: Samy Khabtani
Martin Hedegaard alias Saveus åbner hovedscenen på sommerens Roskilde Festival og tager på klubturné til efteråret. Foto: Samy Khabtani

Saveus: 'Neuro' (Copenhagen/Universal) Ude 25. maj

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Martin Hedegaard har under aliasset Saveus gjort alt for at flygte fra sin fortid som vinder af den første ’X Factor’. Den nu 25-årige sanger vil tages alvorligt, og det gør han sig fortjent til på ambitiøse og stort anlagte ’Neuro’.

I forhold til Hedegaards første singler og ep’en ’Will Somebody Save Us’ fra i fjor er Saveus’ debutalbum et overraskende sjælesøgende og tungsindigt udspil, hvor jyden har adskillige nuancer af sort på sin musikalske palet.

Se også: Ikke god nok: Martin savner x-faktor

Alene titler som ’Ready to Die’, ’Erase My Mind’ og ’Greatness or Madness’ vidner om, at numrene ikke ligger lige for, når deltagerne til næste års ‘X Factor’ skal finde noget at kaste sig over.

Enorme følelser
Materialet savner generelt afgørende hooks og melodier, men det er forfriskende at opleve Saveus gå frygtløst til opgaven på sange, der ikke lefler for hverken P3, Spotify eller massive omkvæd til smartphones.

’Neuro’ domineres af kreative beats og Hedegaards vildt fleksible vokal, og gennem 40 minutter tager Saveus lytteren med på en hektisk tour de force gennem et elektronisk poplandskab med pejlemærker som engelske Talk Talk og James Blake samt danske Turboweekend og Alex Vargas.

Se også: Ups! Martin fra 'X Factor' flopper

Sidstnævnte har en udbredt tendens til at fylde enorme følelser ned i sange, der ikke helt er store nok til at forløse patossen, og på et intenst og viljestærkt album døjer Saveus fundamentalt med samme problem.  

Den overdrevne melodramatik er indbegrebet af ’X Factor’, men bortset fra det er knægten fra Ørum tydeligvis flyttet hjemmefra og blevet en ung mand. Han er heldigvis ikke til at kende.

Coveret til Saveus' ni numre lange 'Neuro', der er produceret af Martin Hedegaard og Árni Bergmann Jóhannsson.
Coveret til Saveus' ni numre lange 'Neuro', der er produceret af Martin Hedegaard og Árni Bergmann Jóhannsson.
 

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere