50 kilo asier og fællessang: Her er årets Roskilde-lejr

Stik mod deres egne forventninger blev det drengene fra 'Camp Asie', der løb med titlen som årets absolut fedeste lejr

Her kan du se vinderne af 'Årets Camp'. (Video/redigering: Simon Linnemann)

De har spist mere end 50 kilo asier og drukket litervis af lunken syltelage, siden de lørdag indtog Roskilde Festival. Nu kan de otte drenge i 'Camp Asie' bryste sig af at være årets fedeste lejr.

Kåringen fandt sted under stor jubel i et sandt springvand af boblende lambrusco i 'Dream City' - en lille by i campingområdet - fredag eftermiddag.

Her vandt asie-drengene en kneben sejr over Game of Thrones-lejren, 'A camp of ice and fire', der faktisk fik ligeså mange stemmer som 'Camp Asie', men som måtte se sig slået, da de mange fremmødte publikummer skulle afgøre konkurrencen ved klappe og huje på deres favorit.

Og sejren kom noget bag på de nykårede vindere:

- Vi var bare glade for at være nominerede. Vi troede ikke engang på, at vi ville komme med til det her. Vi er de største 'underdogs' nogensinde, lød det fra en af de glade 'Camp Asie'-drenge.

- Vi planlagde det for 14 dage siden. Det er for sindssygt, supplerede hans kammerat, der endvidere konstaterede, at asier er 'verdens absolut mest undervurderede festivalspise'.

Hele ugen har lejrene kæmpet en brav kamp for at blive årets fedeste lejr, der blandt andet indebærer, at man skal være original, konsekvent i sit tema og være god til at sprede festivalglæde til Roskildes andre besøgende.

Torsdag aften blev 15 lejre så valgt ud - heriblandt Camp Baguette, Camp Paliet og Jørgen Leth Camp - og det var dem, der fredag eftermiddag var samlet til den endelige afgørelse i 'Dream City', hvor sidste års vindere i 'Camp Farmer Dating' altså kunne give faklen videre til de otte asie-drenge.

Se de glade vindere i klippet herover artiklen

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Swamp Dogg: 'Sorry You Couldn't Make It' (Joyful Noise-album/Ude 6. marts)
2.The James Hunter Six: 'Nick of Time' (Daptone-album/Ude 6. marts)
3.César Vidal: 'César Vidal' (Busy Bee-album/Ude 13. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere