90'erne: Aqua gav alle baghjul

Det var popnavnene, der trak læsset i udlandet for dansk musik i 90'erne

Aqua overgik alle i 90'erne. (All Over Press)
Aqua overgik alle i 90'erne. (All Over Press)

'Sex, drugs & rock 'n' roll? Vi har snuset til det, men det var ikke noget for os. Heller ikke det der rock 'n' roll'.

Sådan lyder et af de sjovere citater i forfatteren og forlags-manden Jens-Emil Nielsens sjette og sidste bog om dansk-rockens historie fra 1956 til 2000.

Afsenderen er popgruppen Michael Learns To Rock, der er et af de bands og solister, der bliver behandlet i bogen, som udkommer den 17. oktober med titlen '90'er Rock'.

Et årti forfatteren indrømmer, han ikke rigtigt føler sig musikalsk hjemme i - selvom han i forordet skriver, at han i arbejdet med bogen har hørt 'en masse spændende musik, som jeg ikke har hørt før'.

Se også: Vrøvlehovedet Tim Christensen

Med den oprindelige skepsis overvundet tegner han portrætter af 65 navne, der prægede årtiet, men de tegner naturligvis ikke hele billedet, indrømmer.

Dizzy Mizz Lizzy blev store i Japan efter at vundet det danske mesterskab i rockmusik i 1993 - i øvrigt foran Kashmir. (Foto: Jørgen Sperling)
Dizzy Mizz Lizzy blev store i Japan efter at vundet det danske mesterskab i rockmusik i 1993 - i øvrigt foran Kashmir. (Foto: Jørgen Sperling)
 

Det hele ikke med
'Nogle vil måske mangle en række navne indenfor pop, death metal, electronica, danse, house og techno, som ikke er nået ud til et bredere publikum. Men sådan er det. Jeg kan ikke have det hele med', noterer forfatteren.

Hvem, der er med, er navne som Love Shop, Thomas Helmig, Allan Olsen, Fielfraz, Dizzy Mizz Lizzy, Kashmir, Sko/Torp, Big Fat Snake, Caroline Henderson, D-A-D, Mays Albana, Aqua, Me & My, ibens, Mew, Randi Laubeck - og altså Michael Learns to Rock blandt mange flere.

43-årige Whigfield er også i dag en flot kvinde, og hun tager stadig på turné i Europa i ny og næ. (Foto: Zuma Press) Kendte Whigfield kæmper med genertheden

På en side eller to får hvert navn en beskrivelse og lidt anmelder-ord med på vejen - især fra folkene på bladet Gaffa.

Intet revolutionerende i det, men det var til gengæld den succes på verdensplan, som dansk pop-musik nød i disse år.

Der er gang i den, når MLTR giver koncerter i Asien. (AP Photo)
Der er gang i den, når MLTR giver koncerter i Asien. (AP Photo)
 

'Barbie Girl' triumferede
Først og fremmest ringede det stort for Aqua og 'Barbie Girl', men også Whigfield og 'Dub-I-Dub'-søstrene i Me & My nåede at tjene en pæn skilling, før pop-eventyret fisede ud.

Dizzy Mizz Lizzy gjorde sig også bemærket i Japan, og Michael Learns to Rock blev behandlet som verdensstjerner i landene omkring Filippinerne, Indonesien, Thailand og Vietnam.

90'ernes fineste danske pop-prinsesser. Whigfield, Me & My og Tiggy. De irriterede og begejstrede, men hvad blev der af dem? (Foto: Zuma Press) Kendte Hvad blev der af 90'er-sangerinderne?

I Danmark var anmelderkorpset lidt mere skeptisk, men det tog bandet ovenfra og nedefter.

- Jeg vil kæmpe for min ret til at kunne spille pop-rock uden samtidig at skulle redde regnskoven, som trommeslageren Kåre Wanscher udtalte til Jyllands Posten dengang.

Nu er det så slut med Jens-Emil Nielsens gennemgang. Seks bøger, et fra hvert årti siden 50'erne, og ingen med bare en vis portion anerkendelse kan vist føle sig forbigået i den store danskrock-fortælling.

'90'er Rock' af Jens-Emil Nielsen. Hardback. 103 sider. 299 kroner. (Bogforlaget Her & Nu)

26 kommentarer
Vis kommentarer