ABBA: Nu vælter de Danmark

HITLISTENYT: Poplegendernes nye comebackalbum danser direkte ind på førstepladsen herhjemme

Benny Andersson (tv.) og Björn Ulvaeus er tilbage i triumf med ABBA. Foto: Andreas Rentz/Getty Images
Benny Andersson (tv.) og Björn Ulvaeus er tilbage i triumf med ABBA. Foto: Andreas Rentz/Getty Images

Mamma mia.

ABBA har overstrømmende succes med comebackpladen 'Voyage', der debuterer som nummer et på albumlisten i Danmark.

Topplaceringen kommer, efter det allerede i sidste uge var en realitet, at svenskerne har taget førstepladsen i blandt andet Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Australien, Norge og Sverige.

'Voyage' er nummer to i USA, hvilket er bandets bedste placering nogensinde på det amerikanske marked, hvor ABBA aldrig har haft samme massive popularitet som i Europa og Australien.

De 40 år mellem 'Voyage' og forgængeren 'The Visitors' er den længste pladepause i musikhistorien for et større navn.

Den mellemliggende periode har ABBA været forgyldt af opsamlingen 'Gold - Greatest Hits', der nu har ligget i top 100 på den britiske chart i 1019 uger, hvilket er rekord.

Stor landeplage
På singlelisten tager Tobias Rahim og makkeren Andreas Odbjerg deres femte uge som nummer et med landeplagen 'Stor mand'.

The Minds of 99 har ugens højest placerede sang. 'Under din sne' er nummer ni, og det er karrierens bedste placering på singlecharten for bandet, der er langt større på landets scener end streamingtjenesterne.

The Minds of 99 har solgt mere end 55.000 billetter til bandets turné tidligt næste år. Foto: Live Nation
The Minds of 99 har solgt mere end 55.000 billetter til bandets turné tidligt næste år. Foto: Live Nation

Travis Scott sender 'Escape Plan' ind på 26. pladsen. Titlen skulle vise sig ikke at være velvalgt. På udgivelsesdagen udbrød der tumult under rapperens koncert i Texas, hvilket resulterede i ti omkomne. 

Flere af Rasmus Seebachs ældre udgivelser er tilbage på de store charts, efter brugerne på TikTok har kastet sig over københavnerens sange.

Se den aktuelle danske singlechart og albumliste, der medregner streaming samt fysisk og digitalt salg, på hitlisten.dk.

Næste uges forventes nye udspil fra Taylor Swift og Silk Sonic at ramme albumlisterne verden over.

Den amerikanske superstjerne Taylor Swift har genindspillet sit album 'Red', som oprindeligt udkom i 2012.
Den amerikanske superstjerne Taylor Swift har genindspillet sit album 'Red', som oprindeligt udkom i 2012.
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT