Adele: Se mine billeder fra Danmark

Superstjernen optrådte i København og Herning og deler nu dejlige minder derfra

Adele optrådte for 22.500 publikummer ved to koncerter i Danmark. (Foto: All Over)
Adele optrådte for 22.500 publikummer ved to koncerter i Danmark. (Foto: All Over)

Adele imponerede mange med sin storladne stemme og arbejder-attitude, da hun optrådte i Forum i København 3. maj og dagen efter i Jyske Bank Boxen i Herning.

Den 28-årige Oscar-vindende 'Skyfall'-sangerinde er i øjeblikket på verdensturné i kølvandet på udgivelsen af sit tredje album, '25', der udkom sidste år, og i denne uge optrådte hun endelig med sine længe ventede koncerter i Danmark.

Backstage og på scenen
På Instagram har stjernesangerinden delt fire billeder fra sit danske visit: to fra sin optræden i København og to fra sit show i Herning både backstage og under koncerten.

På et af billederne fra Herning snakker hun med sit crew, mens hun står på scenen i et afdæmpet silhuetbillede på det andet foto fra den jyske by.

Adele på scenen i Birmingham sidst i marts - briten har nedlagt fotoforbud til sine danske koncerter. (Arkivfoto: All Over) Koncert-anm. Gakket Adele: Knap så fed i Forum

Adele på vej ud i den danske hovedstad. (Foto: Philip Davali) Underholdning Adele i København: Her er hun

Foto: AP Intl. kendte Adele druknede kærestesorgerne i alkohol

Samme setup viser hun på billederne fra københavner-koncerten: et backstagefoto, hvor hun laver lydprøve, og et fra selve koncerten.

Artiklen fortsætter under videoen

Indslag med Adele-fans, der har ligget i kø ved Forum hele dagen for at få en god plads til koncerten. (Video: Signe Pedersen)

Under koncerterne delte hun mange anekdoter mellem sine kæmpehits som 'Hello', 'Rumour Has It' og 'Rolling In the Deep'.

Hun lykønskede den danske målmand Kasper Schmeichel, der sammen med Leicester blev engelske mestre i fodbold, og så nåede hun også lige at fortælle publikum, at hun havde besøgt Den Blå Planet, Tivoli og guffet en hotdog i sig under sit danske besøg.

31 kommentarer
Vis kommentarer