Ævl og kævl ødelægger festival

Man kan ikke høre andet end snak, hvis man går et par meter væk fra scenen, siger NorthSide-gæst

Sludrechatoller - størstedelen af festivalens gæster er kvinder. Foto: Per Lange
Sludrechatoller - størstedelen af festivalens gæster er kvinder. Foto: Per Lange

NorthSide bryster sig af sit hippe program, men noget tyder på, at festivalen har skudt forbi store dele af dens målgruppe. For når musikken spiller, har mange af gæsterne travlt med alt muligt andet end at lytte til den.

- Når man kommer et par meter væk fra scenen, snakker folk konstant, siger 33-årige Christian Muff, der sidder foran Green Stage og lytter til den irske sanger Damien Rice.

Koncerten er afdæmpet, og for nogle lægger den op til fordybelse. For andre fungerer Damien Rice bedre som baggrundsstøj til samtaler.

- Det slår mig, at folk ikke snakker om musikken, men om oplevelser fra deres eget liv. Det virker som, at musikken ikke fylder særligt meget for nogle, og det er trist, fortæller han.

Se også: Der sker ikke en skid på NorthSide

Smartphones er fast en fast del af festivalen. Foto: Per Lange
Smartphones er fast en fast del af festivalen. Foto: Per Lange

Problematisk adfærd
Det kan ødelægge oplevelsen, hvis folk snakker højlydt under koncerter, forklarer adfærdsforsker ved RUC Pelle Guldborg Hansen.

- Fra naturens hånd er du udviklet med opmærksomhedscenter. Hvis nogen taler højt, kan man ikke lade være med at fokusere på det. Det er en refleks, men så forsvinder fokus, og din oplevelse bliver ødelagt, forklarer Pelle Guldborg Hansen.

Se også: Strømsvigt, topløs legende og hvalpet folkehelt

Pelle Guldborg Hansen forklarer, at det kan tage flere minutter at få koncentrationen tilbage, og at det i bund og grund handler om, at folk har forskellige opfattelser af, hvordan man går til koncert.

- Det er problematisk, for arrangørerne siger, at alle kan være med til festivalen, men der er nogle grupper af mennesker, der benytter offentlige rum på en måde, som udelukker at andre kan benytte det, lyder fra det adfærdsforskeren.

NorthSide har hyret 37 forskellige kunstnere til at spille for gæsterne. Foto: Per Lange
NorthSide har hyret 37 forskellige kunstnere til at spille for gæsterne. Foto: Per Lange

NorthSide medgiver
NorthSides talsmand, John Fodge, bruger meget tid på at lytte til musik. Især hvis det er live, og han kan godt forstå, hvis folk bliver irriteret over for megen snak.

- Hvis man kommer som fan og ser noget musik, man synes er fedt, og folk så snakker, er det irritationsmoment, men på festivaler præsenterer man man et væld af navne, og ikke alle kender dem. Der kan man opleve, at der er gæster, der drager fokus et andet sted hen, lyder det.

Se også: For lækre til P6: Smertefrit vokseværk

John Fogde mener, at der generelt bliver talt for meget til koncerter, men det er ikke noget, NorthSide aktivt stiller sig imod.

- Vi har generelle beskeder, om at folk skal behandle hinanden med respekt, men ikke andet. Vi opfordrer ikke folk direkte til ikke at tale under koncerter, siger han.

Se også: Helt godnat: Festival stoppede festen

Dyb koncentration. Bare ikke i musikken. Foto: Per Lange
Dyb koncentration. Bare ikke i musikken. Foto: Per Lange
 

38 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Swamp Dogg: 'Sorry You Couldn't Make It' (Joyful Noise-album/Ude 6. marts)
2.The James Hunter Six: 'Nick of Time' (Daptone-album/Ude 6. marts)
3.César Vidal: 'César Vidal' (Busy Bee-album/Ude 13. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere