Annonce:
Annonce:

Aflyser: Indlagt med corona

Musikeren Xander har den seneste tid været indlagt på grund af corona, og han må derfor nu rykke en række koncerter

Xander har været indlagt med coronavirus, og det betyder nu, at han må aflyse en række koncerter. Foto: Claus Bjørn Larsen
Xander har været indlagt med coronavirus, og det betyder nu, at han må aflyse en række koncerter. Foto: Claus Bjørn Larsen
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Den danske popmusiker Xander har været hårdt ramt den seneste tid.

For nylig blev den 33-årige sanger indlagt på hospitalet, fordi han var hårdt ramt af coronavirus, og det har i den grad sat sine spor hos sangeren.

Det skriver han i et opslag på Instagram, hvor han ligeledes deler en række billeder fra sygesengen på hospitalet.

'Først vil jeg lige sige, at jeg har det godt nu, og (næsten) alt er fint igen … Men jeg har det sidste stykke tid kæmpet med en hård omgang covid og blev indlagt på lungemedicinsk afdeling,' skriver han.

Indlæggelsen betyder, at Xander må aflyse sine planer om koncerter den kommende tid.

'Er udskrevet nu og har det som sagt godt igen og er okay frisk, synes jeg selv, men lægerne har selvfølgelig opfordret mig til at droppe koncerter i den nærmeste fremtid,' skriver han og fortsætter:

Annonce:

'De mener, det er uforsvarligt ift. mit helbred, stressniveau og restituering at skulle hoppe rundt på en scene og synge i halvanden time. Desuden kan jeg også selv mærke at det er urealistisk ift. min stemme og især lunger, som skal trænes op igen stille og roligt den næste tid,' skriver han.

 

Xander er søn af Anne Linnet. Foto: Jesper Mortensen
Xander er søn af Anne Linnet. Foto: Jesper Mortensen

Må rykke koncerter
I opslaget fortæller Xander, at hans koncert i Store Vega 8. oktober nu derfor er rykket til 27. april næste år.

'Det er jeg megaked af, for jeg har virkelig glædet mig. Det er den vigtigste koncert for mig nogensinde, og jeg har så mange ambitioner både musikalsk og visuelt til netop den her koncert,' skriver han.

Under opslaget vælter det allerede ind med hilsner fra sangerens følgere og fans.

'Sender en masse tanker og kram din vej,' skriver en.

'Årh fuck mand. Kæmpe god bedring. Lyder virkelig ubehageligt. Jeg kommer bare til april i stedet,' skriver en anden.

Xander er blandt andet kendt fra hits som 'Det burde ikke være sådan her' og 'Os to og mine lagner'.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: