Afslørede sig selv: Politi jagter pirattaxa-chauffør

Fyns Politi undersøger sag om sort taxakørsel på Tinderbox, efter chauffør gjorde reklame for sig selv på Facebook

45.000 gæster, pressefolk, musikere og arbejdsmænd besøger Tinderbox torsdag til lørdag. Foto: Per Lange
45.000 gæster, pressefolk, musikere og arbejdsmænd besøger Tinderbox torsdag til lørdag. Foto: Per Lange

Ups!

Fyns Politi er i hælene på en pirattaxachauffør, efter han på Facebook reklamerede med, at han kører sort taxa ved Tinderbox.

Den fynske festival skaber en øget efterspørgsel efter transport i de sene aftentimer og om natten.

Hygge-taxa
Det øjnede pågældende, og under anonyme alias inkriminerede han i går i tre Facebook-opslag, der blev delt i en gruppe for fynboer, sig selv.

Under titlen ’Sort taxa’ skrev han blandt andet:

’Håber I hygger på Tinderbox. Del dette med jeres venner, så de kan komme hjem i sikkerhed’.

’Vi kører på hele Fyn’, skrev chaufføren, hvorefter han signerede med sit telefonnummer.

Fyns Politi har set opslagene på Facebook samt modtaget en anmeldelse fra en borger.

- Foreløbig kigger på vi på sagen og forsøger at kontakte personen, siger Charlotte Nyborg, presseansvarlig i Fyns Politi.

Hun oplyser, at myndigheden ofte må slå ned på pirattaxakørsel, når festivalen står på.

- Og derfor opfordrer vi gæsterne til lade være med at bruge dem.

- Det er ulovligt, og du ved ikke, hvem der kører, ligesom der heller ikke er nogen, du kan henvende dig til, hvis der kræves urimelig betaling, siger Charlotte Nybo.

Dut, dut, dut …
Ekstra Bladet kontaktede forgæves pirattaxachaufføren på det oplyste telefonnummer for at stille spørgsmål om hans gesjæft.

Det blev en kort samtale.

- Hej, sagde en mandlig stemme, da han tog telefonen.

- Hej, jeg er journalist på Ekstra Bladet. Kan man stadig bestille en sort taxa ved Tinderbox?

Derefter lagde pågældende på og har ikke svaret Ekstra Bladets opkald siden.

70 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere