Aldrende rappere: Aldrig for gamle til dødsdruk!

Lysten til alkohol og fest til de lyse morgentimer er stadig intakt for de to rappere, men de må erkende, at festival-livet ikke er som i 'gamle dage'

Jøden og Hefty med DJ Static i midten. Modne mænd, der stadig forstår at feste som var de 20 - dog med flere tømmermænd. (Foto: Philip Davali)
Jøden og Hefty med DJ Static i midten. Modne mænd, der stadig forstår at feste som var de 20 - dog med flere tømmermænd. (Foto: Philip Davali)

'Min mund siger ja, men min røv siger nej til at gå på dødsdruk to dage i streg'

Sådan rapper Michael Jøden og Jonny Hefty på deres hit 'Gamle Dreng', der handler om at feste, drikke og ryge, som om man var en ung purk.

Og det er netop det, der kendetegner udviklingen på Smukfest, hvor flere og flere over 45 år køber armbånd og hotelt (telt der er stillet op af festivalen, så man let kan rykke ind med sovepose og liggeunderlag), så de kan bruge fem dage under bøgen med masser af fadøl og musik.

Se, Jøden og Hefty fortælle om dengang, de pissede i en stor pladebutik HER

Men kan man overhovedet blive for gammel til at gå på festival? Det har Ekstra Bladet spurgt de to rappere om.

- Man kan i hvert fald blive for gammel til at bo i et telt på festivalen. Man kan nok godt blive gammel og køre den lidt mere luksus, siger Jonny Hefty og tilføjer:

- Jeg håber sateme ikke, at man nogensinde bliver for gammel til at drikke øl og høre god musik.

Politi og vagter afbrød koncerten (Foto: Stig Haaning Thøgersen) DK MusikNYT - 6. aug. 2015 - kl. 22:27 Vagter og politi afbryder Kim Larsen-koncert - Kaos på Smukfest

Jøden er enig, men må dog erkende, at kroppens fysik ikke altid kan følge med lysten til øl og fest.

- Jeg var på festival for få dage siden, og der må jeg indrømme, at jeg ikke kan huske særlig meget, efter jeg gik i champagne-baren, siger han. Og begge rappere er enige:

- Det er blevet hårdere at gå på festival nu, konstaterer Jøden og Hefty på henholdsvis 41 og 45 år. Og selv om de er nede med druk og joints, så har de alligevel nået den alder, hvor det irriterer dem at stå til koncert, hvor folk snakker og tager billeder.

- Så gå dog hjem og hør pladen, siger Jøden.

Han forstår godt, den større og større kløft, der bliver mellem ung og gammel på festivalen.

- Jeg er fra Skanderborg, så jeg er kommet på festivalen hele mit liv. Men da jeg blev 18 år, tog jeg også på Roskilde Festival, og så syntes jeg da heller ikke, at Skanderborg Festival var så sexet længere, siger han og fortsætter:

- Så jeg kan da godt forstå dem, der ikke gider at tage på festival, hvor deres fucking små søskende samler flasker og deres forældre holder øje med dem. Jeg var da også taget til Roskilde Festival, hvis jeg mellem 18 og 22.

Politi og vagter afbrød koncerten (Foto: Stig Haaning Thøgersen) DK MusikNYT - 6. aug. 2015 - kl. 23:21 Festivalgæst om koncertkaos: Det minder om Roskilde-tragedien

Jonny Hefty tror, at den voksende aldersgruppe med voksne over 45 skyldes, at der er rigtig mange, der bliver ved med at dyrke et billede af sig selv, fra dengang 'man var ung og fed og kunne holde til det.'

- Den lever jo stadigvæk. Jeg har da også en lille dreng inden i mig selv, der skal være oppe hele natten, siger Hefty.

De to rappere spillede sent torsdag aften på P3 Scenen, hvor de både kastede en dildo ud til publikum, havde en oppustelig Lolita-dukke med på scenen og opfordrede folk til at ryge joints.

I 2011 var 36 procent af publikum unge voksne i aldersgruppen 25-34. Det viser festivalens publikumsundersøgelse.

Men dem bliver der færre af hver år, og i fjor var andelen faldet markant til 23 procent.

Samtidig vokser andelen af de helt unge og voksne over 45 år eksplosivt.

DK MusikNYT - 6. aug. 2015 - kl. 14:59 Skanderborg-babes: Det blev for hot i teltet

20 kommentarer
Vis kommentarer