Alexandras flop: Indtjener peanuts

Kendissens støttesingle for unge i Afrika har angiveligt skrabet højst 2200 kroner sammen på Spotify

Alexandra af Frederiksborg fremførte sin debut, 'Wash Me Away', ved et arrangement i Malmö Arena i november 2018. Foto: Ritzau Scanpix
Alexandra af Frederiksborg fremførte sin debut, 'Wash Me Away', ved et arrangement i Malmö Arena i november 2018. Foto: Ritzau Scanpix

Grevinde Alexandra sprang i efteråret ud som sangerinde med velgørenhedssangen 'Wash Me Away'.

Popnummeret skabte stor opmærksomhed om Alexandra, men det ser derimod ikke ud til, at 'Wash Me Away' har genereret et ret stort beløb til unge i Afrika.

Den 54-årige adelskvinde har besluttet at hjælpe udsatte i den fattige verdensdel via et samarbejde med den svenske støtteorganisation Star for Life, der skriver på deres hjemmeside, at 'en del af sangens royalties vil komme os til gavn'.

Se også: Håbløst: Kæmpe fiasko for Alexandra

Danskerne har dog været noget tilbageholdende med at lytte til  'Wash Me Away' på den populære streamingtjeneste Spotify, hvor sangen siden udgivelsen 2. november er hørt 74.000 gange.

Det svarer nogenlunde til antal streams, som et stort hit har i døgnet på Spotify herhjemme, og til sammenligning er Lukas Grahams megahit 'Love Someone' streamet næsten 210.000.000 gange siden september.

Alle udgifter dækket
Faglig konsulent i Dansk Musiker Forbund, Mikael Højris, forklarer:

- Vi plejer at bruge som tommelfingerregel, at man får tre øre per stream på Spotify. De tre øre skal så fordeles mellem komponisten, pladeselskabet og kunstneren.

Med 74.000 streams til tre øre per styk har 'Wash Me Away' altså indtjent 2220 kroner på Spotify.

Se også: Hjælp! Alexandra er frygtelig

Det er uklart om komponisterne Ellen Berg Tollbom, Sharon Vaughn og Søren Mikkelsen samt pladeselskabet U&!/Sony har gjort krav på en del af honoraret, inden Star for Lifes del af sangens royalties udbetales.

Spotify regnes for danskernes foretrukne musikudbyder.

Alexandras tidligere privatsekretær, Helle von Wildenrath Løvgreen, der stoppede i februar, har oplyst til Ekstra Bladet, at alle involverede i sangens tilblivelse har fået deres udgifter dækket, men at de har arbejdet gratis på projektet.

Se også: Total fadæse for Alexandra

'Wash Me Away' er indspillet i Medley Studios i København, hvor blandt andre Medina, Magtens Korridorer og Mads Langer også har lavet musik.

Ekstra Bladet har i mere end en måned forgæves forsøgt at få en kommentar til sangens eventuelle overskud fra både Alexandra og Star for Life.

Dele af royalties fra Alexandras popsang går via svensk støtteorganisation til børn i Afrika. Foto: Ritzau Scanpix
Dele af royalties fra Alexandras popsang går via svensk støtteorganisation til børn i Afrika. Foto: Ritzau Scanpix
 

173 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere