Alvorlig sygdom aflyser D-A-D's USA-eventyr

De to D-A-D-brødre, Jesper og Jacob Binzers, far ligger for døden

Jesper Binzer er frontmand i danske D-A-D, der i april spiller tre store koncerter i henholdsvis Aarhus, Odense og København. Foto: Mikkel Tariq Khan
Jesper Binzer er frontmand i danske D-A-D, der i april spiller tre store koncerter i henholdsvis Aarhus, Odense og København. Foto: Mikkel Tariq Khan

I søndags afgik et krydstogtskib fra Miami. Med om bord skulle have været det danske rockband D-A-D, der efter planen skulle have spillet på det hårdtslående krydstogt med titlen Monsters of Rock.

Desværre har bandet, der blandt andet består af de to Binzer-brødre - storebror Jesper og lillebror Jacob - været nødt til at aflyse deres deltagelse i krydstogtet, der slutter 1. marts.

På bandets hjemmeside forklarer de, at det skyldes, at Jesper og Jacobs far desværre er dødeligt syg.

'The father of Jesper and Jacob is terminally ill and therefore they are not able to leave Denmark at this present time', står der blandt andet.

- Vi er på hospice, og vi holder hånd i døgndrift. Vi prøver bare at være der for ham. Mere er der faktisk ikke at sige lige nu, siger Jesper Binzer til Ekstra Bladet.

Jacob Binzer (til venstre) og Jesper Binzer sammen på scenen. Foto: Sisse Dupont
Jacob Binzer (til venstre) og Jesper Binzer sammen på scenen. Foto: Sisse Dupont

Se også: D-A-D-Binzer om Jes Dorphs skade: Selvfølgelig bærer jeg da på en smule skyld

Danske koncerter
Selv om bandet har været nødt til at aflyse deres amerikanske koncerteventyr, er de store danske koncerter i henholdsvis Ceres Arena i Aarhus 5. april, Odeon i Odense 6. april og K.B. Hallen i København 12. april ikke i fare for aflysning.

- Alt med de danske koncerter kommer til at køre, men at være derovre (i USA, red.) lige nu, mens der var ting herhjemme, der var vigtigere, det ville være helt åndssvagt, siger Jesper Binzer og tilføjer, at de amerikanske arrangører af Monsters of Rock-krydstogtet har været meget forstående i forhold til den nødvendige aflysning.

- Det har være rigtig søde ved os derovre fra cruiset og automatisk hyret os igen til næste år, så vi udsætter turen et enkelt år, siger Jesper Binzer.

Jesper og Jacobs far, Lars Arild, er 81 år gammel og lider af en lungesygdom, der langsomt fratager ham evnen til at optage ilt.

D-A-D er for tiden i studiet for at færdiggøre deres nye og længe ventede album, der efter planen skal udkomme dette forår.

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere