Anne Dorte Michelsen: Fem plader der ændrede mit liv

Den albumaktuelle sangerinde om en håndfuld plader, der gjorde en forskel

Anne Dorte Michelsen udsender på fredag 30. oktober albummet 'De voksnes rækker'. (Foto: PR-foto)
Anne Dorte Michelsen udsender på fredag 30. oktober albummet 'De voksnes rækker'. (Foto: PR-foto)

Den 57-årige Anne Dorte Michelsen slog igennem som sangerinde og tekstforfatter i de meget populære Tøsedrengene, der i årene 1979-1985 udsendte seks studiealbums. Siden har Anne Dorte været aktiv i en lang række sammenhæng, primært det satiriske ensemble Venter På Far samt på en stribe soloalbum, der har sikret en succes både herhjemme og i Norge og Sverige samt Japan. På fredag udsender hun sit 11. album i eget navn 'De voksnes rækker', og vi har i den anledning bedt hende fortælle om fem plader, der har inspireret hende undervejs: 

Studenterrevyen: 'Gris på gaflen' (1962) - Udvalgte sange fra Studenterforeningens nytårkomedie 1962. Med tekster af Klaus Rifbjerg, Jesper Jensen og Leif Panduro. Akkompagneret af  totalt 60’er-opdateret og melodisk jazzmusik bla. af Erik Moseholm. Pladen dukkede frem fra mine forældres pladereol, da jeg var ganske lille. Sylespids velfærdssatire langt forud for sin tid, og en meget tidlig kilde til inspiration i forbindelse med min mere humoristiske og satiriske sangskrivning til grupperne Venter på Far og finanskrisecabaretten Akut Cabaret.  Det var musik, som var lige så moderne som mine forældres arkitekttegnede etplanshus og vores køkken-alrum og pejsestue. Min mor og far var fremme på beatet, og det nød jeg godt af på mange måder. De havde en stor og voksende lp-samling, og spillede stort set al den nye musik, der kom frem i 60’erne og starten af 70’erne.

 

Skousen & Ingemann: Herfra hvor vi står (1971)

- Vi hørte Skousen & Ingemann i pejsestuen en juleaften. Det løb som en illing ned af ryggen, at man kunne synge rockmusik, eller beatmusik, som man nok ville have kaldt det dengang,  på dansk. Oven i købet med  melodier der ramte mig, og tekster der lå godt i munden og sagde mig noget. Skousen og Ingemann ligefremme måde at synge på, fornemmelsen af en underliggende poetisk sanselighed. 'Det er bare dig vi venter på, Isabel'  hed en af sangene, der fortsatte: 'Der er ikke noget, der begynder, før du kommer'.

 - Det er en måde, at skrive en sang på - så ligetil og alligevel antydende så meget, som jeg ikke tidligere var stødt på på dansk.  Sammen med Anne Linnet og Shit og Chanel, der debuterede et par år senere, sendte det mig af sted som sangskriver. Skousen & Ingemann havde rødder i 60'erne, Shit&Chanel havde derimod pant i fremtiden, og var banebrydende for den bølge af dansksproget pop og rock, der ramte landet sammen med 80’erne.

 

Se også: Jonas fra Blaue Blume: Fem plader der ændrede mit liv

Carole King: 'Tapestry' (1971)

 - Den amerikanske, pianist, sanger og sangskriver Carole King var måske den væsentligste kilde til inspiration i min ungdom, når det kommer til harmonier og ønsket om at skrive sange med både rytmisk stramhed og melodisk styrke. Og gøre det på klaver. Jeg lærte mig at spille alle sangene fra pladen 'Tapestry', og oversatte sågar 'Will You Still Love Me Tommorrow' og sang den i radioen – i det daværende ungdomsprogram P4 - under titlen: 'Er Det Det Samme I Morgen'. Siden brugte jeg de fleste af matematiktimerne på Det Frie Gymnasium på at spille Carole Kings sange på skolens klaver ude i fællesrummet. Carole King var oprindeligt sangskriver, og skrev adskillige kæmpehits sammen med sin mand Gerry Goffin. Lennon og McCartney skulle have udtalt, at det eneste de ønskede, var at skrive som Goffin og King. I takt med at tiden åbnede op for singersongwriters, indspillede Carol King selv sine sange på albummet 'Tapestry', der solgte mere end 25 millioner eksemplarer, og i et kvart århundrede var det bedst sælgende album af en kvindelig artist i verden.  For nylig er Carole King begyndt at turnere med en anden af mine helte fra 70’erne: James Taylor.

 

Janis Ian: 'Between  the Lines' (1975)

 - Den amerikanske folkmusiker Janis Ian’s velproducerede album var en primær inspirationskilde da vi i 1983 indspillede  'Mellem dig og mig'. Den helt intime vokal, der næsten trådte ud i stuen, den klare, enkle og alligevel raffinerede produktion dannede forbillede for stemning og lyd på mit første solo album. Jeg oversatte også Janis Ian... Måske lidt mindre elegant. Sangen 'Tea & Sympathy' blev til 'Urtete og sympati'…  Janis Ians blide og samtidig skarpe sangskrivning, og hendes italesættelse af det sårbare og vanskelige ved at være en helt almindelig kvinde, uden exceptionelle skønhedsfeatures, er enestående:  'I learned the truth at seventeen/That love was meant for beauty queens'. Også hendes senere meget gribende ballade 'Starts' om at vinde berømmelsen og miste den igen, har altid rørt mig. Hun trykker aldrig til, men har i sin tilbageholdenhed en intens kraft. Jeg mødte Janis i Nashville i starten af 90’erne, og planen var at hun skulle oversætte flere af mine sange med henblik på, at jeg skulle udkomme i USA. Jeg var desværre ikke særlig optaget af en international karriere på det tidspunkt  - ved ikke, hvad jeg tænke på - Men mere optaget af mit danske projekt Venter På Far, som jeg trykkede af på det tidspunkt.

 

Se også: Jan Sonnergaard: Fem plader der ændrede mit liv

Paul Simon: 'Still Crazy after all these Years' (1975)

 - Paul Simon er måske den sangskriver jeg beundrer mest af alle, for hans evne til at få det svære til at lyde ubesværet, forene det intellektuelle og sentimentale i sine tekster, og skrive melodier, der er smukke og iørefaldende som en popsang. Svævende og lette, men altid med rytmisk prægnans. Hans poppede, ikoniske evergreens med Garfunkel var lyden af søde fyre i 70’erne. Men som solist trådte han i karakter, som den sangskriver, der mest raffineret forenede et århundredes musikalske tråde i sange som 'Still Crazy After All These Years', 'I Do It For Your Love' og '50 Ways to Leave You Lover'.

 - Mine primære kilder til inspiration har, når de ikke har været danske, været amerikanske. Det er i den amerikanske folktradition at min sangskrivning henter sine forbilleder. Jeg har også været inspireret af sort, amerikansk musik, men det er de hvide sangskrivere, der har givet den sorte soul og blues en drejning mod en mere europæisk folketone, som har ramt mig renest. Samtidig har de kunstnere, der har haft størst betydning for mig, haft en måde at synge på, renfærdigt, inderligt, enkelt, som har talt til mig. Den amerikanske folk-musik har så i min opvækst mødt Carl Nielsen, Ingemann, Weyse, Jeppe Aakjær og Halfdan Rasmussen, som også har haft enorm betydning som inspirationskilder.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Entombed: 'Clandestine: Live from Malmö Live Concert Hall' (Threeman-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
2.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
3.Liima: '1982' (City Slang-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen