Bieber-fans i telt foran Parken

To døgn før Justin Biebers koncert i København har trofaste fans allerede taget bolig foran Parken

De trofaste fans venter på Bieber. (Foto: Anthon Unger)
De trofaste fans venter på Bieber. (Foto: Anthon Unger)

Lørdag aften danner Parken i København ramme om Danmarks største teenage-fest, når den canadiske verdensstjerne Justin Bieber fyrer op under sine hits foran 45.000 fans.

Men allerede onsdag var de første tøser mødt op foran Parken for at være først i køen, når koncert-dørene lørdag åbnes.

Nogle af de første på pletten var veninderne Jannie Buhl og Linea Fabricius, som klokken et natten til torsdag slog teltpløkkerne i asfalten.

Se også: Anne Franks stedsøster forsvarer Bieber

- Jeg har rejst rundt for at se Justin Bieber i blandt andet Paris, London og Hamburg, fortæller Jannie på 19 år, da Ekstra Bladet taler med hende torsdag formiddag.

- Så vi er kommet tidligt for at kunne komme helt op foran, supplerer Linea (17).

Se også: Hun er Hollywoods mest irriterende

Jannie Buhl er ikke bare en normal fan. Hun er formand for den danske Justin Bieber fanklub, og hun har været til sammenlagt ni koncerter og mødt stjernen to gange.

- Han er en fantasktisk sød person, fortæller hun.

Venter på armbånd
Da Ekstra Bladet torsdag formiddag tropper op foran Parken, er der to telte og cirka 40 fans i køen, men det er ikke dem allesammen, der skal sove der.

Se også: Ny Bieber-ballade: Fornærmer Anne Frank

- Jeg er her for at få det armbånd, som giver adgang til pladsen helt oppe foran scenen, fortæller 14-årige Therese Bildfeldt, som tager hjem, så snart armbåndet er i hus.

- Desværre siger rygterne, at de først kommer og uddeler armbånd i aften, så det bliver en kold fornøjelse, gyser Maja Bækken på 18 år, som faktisk kun er moderat Bieber-fan.

Justin Bieber spiller i Parken i København lørdag den 20. april. Ekstra Bladet er naturligvis på pletten



 

Allerede onsdag eftermiddag blev dette telt sat op som det første Se mere HER. (Foto: Kristoffer Holten Madsen)

0 kommentarer
Vis kommentarer