Djævelsk kultikon rocker København

Danzig kommer på metalfestivalen Copenhell med koncert, der indeholder sæt af Misfits

Danzig - outsideren har inspireret blandt andre Metallica og Volbeat. (Foto: Stephen Stickle)
Danzig - outsideren har inspireret blandt andre Metallica og Volbeat. (Foto: Stephen Stickle)

Der bliver stormøde for berygtede bøhmænd, når Copenhell slår portene op for sommerens metalfestival midt i juni.

I dag afslører arrangørerne nemlig, at Danzig er sidste hovednavn til rabalderet, der jo i forvejen har okkulte King Diamond på plakaten.

Glenn Danzig - den efterhånden 56-årige mørkemand var forfriskende veloplagt i Amager Bio. (Arkivfoto: Stephen Stickle) Koncert-anm. Danzig: Da djævelen erobrede Amager

Danzig, der er nærmest ensbetydende med den 57-årige amerikaner Glenn Danzig, er blandt horrorrockens foregangsmænd, og bandet har inspireret alle fra Metallica til Volbeat.

Volbeat, der optræder på flere danske festivaler, foran Graceland Randers. (Foto: Universal) DK Album-anm. Volbeat: Heavy light

Koncerten på Copenhell kommer til at bestå af et ’best of’-sæt, mens der tilmed også bliver en sektion med numre fra Glenn Danzigs sagnomspundne punkband Misfits.

I den afdeling assisteres mørkemanden af den gamle Misfits-guitarist Doyle Wolfgang von Frankenstein.

Tre danske orkestre
Desuden annoncerer Copenhell i dag, at de om halvanden måned også sender følgende navne på festivalens scener: Svenske Ghost, danske Hatesphere, Impalers og Saturnus samt britiske The Defiled, norske Purified In Blood og franske Celeste.

Dermed et årets lineup komplet.

Alice in Chains - efter 14 års pladepause knurrer legionærerne fra Seattle igen. (Foto: James Minchin) INTL. Album-anm. Alice in Chains: Genopstået!

Tidligere er bands som Alice In Chains, Down og In Flames offentliggjort.

Se mere på copenhell.dk

1 af 2 Glenn Danzig - mørkemanden blev født 23. juni 1955 i Lodi, New Jersey. (Foto: Copenhell)
2 af 2 Danzig - outsideren har inspireret blandt andre Metallica og Volbeat. (Foto: Stephen Stickle)
0 kommentarer
Vis kommentarer