Læs også:
Se også: Upoleret Bryan Adams til DanmarkDen sidste weekend i maj løber Danmarks tredjestørste musikfestival af stablen.
Ozzy Osbourne, Jean Michel Jarre og Elton John har de seneste år været trækplastre, men i år er det så den canadiske Robin Hood-hitsanger, der skal forsøge at sælge billetter.
Tændte lightere
Bryan Adams står som bekendt bag nogle af musikhistoriens største poprockballader, og kan skrive hits som 'Summer of '69', '(Everything I Do) I Do It For You', og 'Heaven' på det musikalske cv.
- Få kan som Bryan Adams skrive de helt store stadion-rock sange, der kalder på tændte lightere og fællessang hos publikum. For fem år siden gav han et brag af en koncert på Jelling Musikfestival, der fik rigtig mange af vores gæster til at ønske at se ham igen. Derfor har vi længe arbejdet på at få ham på scenen og er utroligt glade for at kunne præsentere ham netop samme år som vi kan fejre 25 års jubilæum, lyder det fra festivallens booker Lars 'Charlie' Mortensen.
80 koncerter
Jelling Musikfestival får desuden besøg af Volbeat, Nephew, Rasmus Seebach og en lang række andre danske artister.
Festivalen startede i 1989 i Jelling og har langsomt vokset sig til landets tredjestørste festival med omkring 30.000 besøgende årligt og mere end 80 koncerter fordelt på fire dage. Bryan Adams spiller på festivalen søndag den 26. maj.
Det fulde musikprogram offentliggøres i midten af marts måned.
Bryan Adams kan i øvrigt også opleves i Augustenborg Slotspark lørdag 25. maj.
Veteranen giver desuden akustiske indendørskoncerter på dansk grund i marts.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.