Prinsen optræder på Christiania

Den amerikanske countrytroubadour Bonnie 'Prince' Billy spiller i Den Grå Hal i juni

Bonnie 'Prince' Billy alias Will Oldham under en koncert i hovedstadens Store Vega i foråret 2010. (Foto: Mogens Flindt)
Bonnie 'Prince' Billy alias Will Oldham under en koncert i hovedstadens Store Vega i foråret 2010. (Foto: Mogens Flindt)

Bonnie 'Prince' Billy vender tilbage til Danmark med to koncerter først på sommeren.

Den excentriske sangskriver fra Kentucky optræder i Den Grå Hal på Christiania lørdag 1. juni, og dagen efter går han på scenen på VoxHall i Aarhus.

Bonnie 'Prince' Billy, der er født Will Oldham i 1970, medbringer sin landsmandinde Dawn McCarthy, med hvem han i mandags udsendte albummet 'What the Brothers Sang', der indeholder en stribe fortolkninger af The Everly Brothers' repertoire.

Se også: Prinsen hylder brødrene

Will Oldham regnes for en af de senere årtiers væsentligste spillemænd, og han har tidligere optrådt i Danmark utallige gange. Blandt andet på Roskilde Festival og i hovedstaden, hvor Tivolis Koncertsal, Loppen og Store Vega har lagt lokaler til kapaciteten.

Billetsalget starter på fredag 22. februar klokken 10.00 via billetlugen (København) og ebillet (Aarhus).

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere