Alt gik galt ved Gaffa Prisen i aftes

Det endte i et sandt kaos, da Gaffa Prisen 2012 skulle uddeles. Det gik så galt, at showet allerede nu kaldes legendarisk

Nephew fik to priser ved aftenens show. (Foto: Mogens Flindt)
Nephew fik to priser ved aftenens show. (Foto: Mogens Flindt)

Fulde folk og live-tv er en spændende cocktail. Det kunne tydeligt ses i aftes på TV 2 Zulu, der lagde sendeflade til uddelingen af Gaffa Prisen 2012.

Læs også:

Se også: Tidlig julegave til Lukas ved kaotisk show

Esben Pretzmann og Rune Tolsgaard forsøgte at styre prisuddelingen i Bremen, men alt der kunne gå galt, gik galt under den tre en halv time lange sending.

Tæppe-kiks
Kiksede højdepunkter var der masser af - et af dem var, da der opstod problemer med at få scene-lærredet op. Konsekvensen var, at man for rullende kameraer var nødt til nødt at klippe det over, så Eclectic Moniker og Medina kunne komme til at optræde.

Brian Mørk havde fået tjansen med at interviewe de danske musikere, der holdt en ret våd fest i forbindelse med showet. Det blev sværere og sværere i løbet af aftenen - ikke mindst fordi Mørks promille var mindst lige så hurtigt stigende som gæsternes. Hans jokes blev heller ikke bedre som aftenen skred frem. Til sidst grinede han stort set kun selv, når han fyrede en tåkrummende vittighed af.

Showet vaklede mellem at være totalt latterligt eller helt legendarisk - eller måske i virkeligheden begge dele.

Legendarisk
Aftenen igennem var Twitter rødglødende. Showet delte de danske kendisser, der så Gaffa Prisen hjemme fra sofaen.

'Det her er jo legendarisk Tvunderholdning. #epic', skrev Pernille Rosendahl.

Adam Duvå Hall virkede fra programmets start ikke vildt begejstret for Gaffa Prisen 2012.

'Sejt at Gaffa/Zulu holder det ægte med ridset LP billedkvalitet. Hvorfor lave det lækkert, bare fordi det skal sendes?!', skrev han, men mod showets slutning havde han skiftet mening:

'JFK, Diana, EM92, 9/11, Gaffa-Prisen', tweetede han.

At showet udviklede sig til at være en uforglemmelig oplevelse, var Lasse Rimmer enig i.

'Danskere under 30 kommer i årtier til at spørge hinanden: 'Hvor var du, da Zulu viste Gaffaprisen 2012?', skrev han på Twitter.

Pinligt
'Go' Morgen Danmark'-værten Ibi Støving hørte til den fløj, der ikke kunne se det geniale i Gaffa-showet.

'Venter på skiltet: 'teknisk afbrydelse'. Fuck hvor er det pinligt nu, skrev hun.

Thomas Skov Gårdsvig kunne til gengæld se hele ideen med det live-transmitterede kaos.

'Aldrig har Gaffa fået så meget omtale. Perfekt PR-stunt', tweetede han.

'Natholdet'-vært Anders Breinholt overgav sig til freak-showet og vil gerne have mere.

'NEJ Vi vil ikke have musik på Gaffa Prisen. Vi vil havde mere scene... Hvis jeg var Zulu chef, så lavede jeg kontrakt på '13 showet NU', skrev han.







1 af 3 Simon Kvam gik på scenen med røven bar, da alt var kaos. (Foto: Mogens Flindt).
2 af 3 Teknikere måtte til sidst skære hele scenetæppet ned, førend showet kunne fortsætte. (Foto: Mogens Flindt).
3 af 3 Nephew fik to priser ved aftenens show. (Foto: Mogens Flindt)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen