Tolsgaard om Zulu-kaos: Første og sidste gang

Efter torsdag aftens kaos-show er Rune Tolsgaard færdig som vært på store underholdningsprogrammer

Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann padler, mens beslutningen om klipningen af lærredet bliver vendt i Bremens bestyrelse. (Foto: Mogens Flindt)
Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann padler, mens beslutningen om klipningen af lærredet bliver vendt i Bremens bestyrelse. (Foto: Mogens Flindt)

Mon det var nemesis, der i aftes ramte Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann, da de var værter på årets uden sammenligning mest omtalte tv-show?

Da Gaffa Prisen gik i luften, jokede værtsparret med, at det hvide lærred på scenen under et tidligere show havde sat sig fast, og de hyggede sig over, at værterne den gang måtte 'padle' i et kvarter, før tæppet gik op.

Læs også:

Nephew fik to priser ved aftenens show. (Foto: Mogens Flindt) DK MusikNYT - 7. dec. 2012 - kl. 08:17 Alt gik galt ved Gaffa Prisen i aftes

Så let slap Tolsgaard og Pretzmann ikke. For da Simon Spies' gamle lærred igen satte sig fast, endte resten af showet i et sandt vanvids-kaos. I halvanden time!

Kvamm moonede
Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann freestylede på livet løs med hjælp fra stand up-komikerne Brian Mørk og Simon Kvamm, der i et forsøg på et komme sine nødstedte venner til hjælp, hoppede op på scenen og moonede.

Læs også:

Brian Mørk - komikeren kom ud for tragikomisk oplevelse. (Foto: Per Arnesen/TV 2) DK MusikNYT - 7. dec. 2012 - kl. 13:00 Brian Mørk efter vanvid: Jeg gør det ikke igen

- Først tænkte jeg, at jeg ville ønske, at det aldrig var sket. Men der var ikke andet at gøre end at hænge på. Og til sidst nød jeg det, faktisk, siger Rune Tolsgaard dagen derpå.

Kun omkring 60.000 seerne så i gennemsnit med, da Gaffa Prisen blev sendt live på TV 2 Zulu. Alligevel har programmet i dag nået kultstatus - og som Rune Tolsgaard siger:

- Det er da meget fedt at have stående på sit cv.

Tillykke
- Hvordan var stemningen, da det hele var overstået?

- Jeg tror ikke, at jeg har fået så meget ros, siden vi lavede 'Drengene fra Angora'. Der var en følelse af, at vi alle sammen var sammen om det her, fortæller han.

- Hvad sagde du og Esben til hinanden, da showet sluttede?

- Tillykke, siger Rune Tolsgaard, der var træt og udmattet efter dansk tv-histories længste padletur - men ikke for træt til at drikke sig i hegnet.

Eneste og sidste gang
- Og så talte vi om, at det var det. Det var vores første opgave som værter på et stort show - og det bliver også den eneste. Lige meget hvad vi ville komme til at lave efter det her, vil det blive kedeligt og blive sammenlignet. Så det gør vi ikke!

Læs også:

Se også: Pinligt kultshow genudsendes allerede i aften

TV 2 Zulu genudsender det pinlige kultprogram hele to gange det kommende døgn. Og Rune Tolsgaard har tænkt sig at se med - i hvert fald den ene gang.

- Det deler jo vandene...men jeg synes selv, at det meget fedt at se noget, hvor alt ikke er planlagt, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer