Fejrede DMA-succes med champagne-druk

- Jeg skal ud og være fuld, sagde Seebach efter sin firedobbelte succes ved Danish Music Awards

Seebach fik lørdag fire metaltingester med hjem til kaminhylden. (Foto: Mogens Flindt)
Seebach fik lørdag fire metaltingester med hjem til kaminhylden. (Foto: Mogens Flindt)

Læs også:

Se også: Seebach og Aura er årets kunstnere

Ved aftenens Danish Music Awards var det popsolisten Rasmus Seebach, som løb med flest af de prestigefyldte statuetter.

Og det var en tydeligt påvirket popsanger, Ekstra Bladet mødte, kort efter showet i Forum var slut.

– Det er ret overvældende. Jeg tror ikke helt, at jeg fatter det endnu. Lige nu har jeg bare den vildeste optur.

Rasmus Seebach fik fire priser, blandt andet årets publikumspris, som han var mest glad for. Den store succes findes der ifølge Seebach ikke nogen magisk formel for.

– Folk spørger mig tit, hvad det er, jeg gør. Men det har jeg ikke nogen formel for. Når man brænder nok for det, skal det nok komme ud til publikum.

Perfekt bytur
Og aftenen er ikke slut endnu, for Seebach skal slutte aftenen med maner.

– Jeg og hele holdet skal ud og drikke champagne, jeg skal ud og være fuld, griner Seebach, som har ladet sig fortælle, at det københavnske natteliv godt er klar over, at han kan lide at hygge sig og nyde sit liv.

– Det her bliver en af de bedste byture, når den er bakket op med sådan fire flotte statuetter. Det bliver den fedeste start på en bytur.

Kærligheden er derude
Og selv om Seebach skal tidligt op og interviewes af ’Go’ morgen Danmark’, så skal den alligevel have fuld skrue i det københavnske natteliv.

– Er Go’ morgen-tv ikke et sted, hvor man godt må have lidt tømmermænd, lyder det grinende fra den charmerende popdreng, som dog ikke har fundet sig en kærlighed at dele den massive succes med.

– Jeg har ikke fundet den eneste ene. Men jeg også hørt, at hvis man går og kigger for meget, så kommer det aldrig til at ske. Så jeg prøver bare at chille og slappe af. Og lige i dag vil jeg hvert fald ikke stresse over noget som helst, lyder det smilende fra den 32-årige mand, mens han med funklende øjne retter blikket mod de fire tronende bronzestatuetter på sit bord.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen