Ære og stort ansvar at åbne Orange

Kellermensch har et nært forhold til Roskilde, og det er med ærefrygt, de åbner festivalen

Kellermensch er et af få orkestre, der stammer fra Esbjerg. (Foto: Pr-foto)
Kellermensch er et af få orkestre, der stammer fra Esbjerg. (Foto: Pr-foto)

Det er den allerstørste ære, der er tilfaldet det danske rockband Kellermensch: De får i år lov at åbne ballet på Roskilde Festivals Orange Scene.

- Nu får vi chancen for at vise, hvad vi synes, er en god åbningskoncert på Orange Scene, og det føles rigtig rart for bandet samtidig med, at det også er et rigtig stort ansvar, fortæller sanger og guitarist i bandet, Sebastian Wolff.

Læs også:

Se også: Esbjerg-band åbner Roskilde Festival

I 2009 spillede Kellermensch på festivalens Pavilion Junior-scene, og at de nu får lov at bevæge sig op på Roskildes største scene, er et skulderklap for drengene i bandet.

- Det er en stor ære. Vores band består jo af en gruppe mennesker, der er kommet meget på Roskilde Festival siden 1997, og vi har altid følt, at festivalen var en allieret, et sted, hvor vi ikke behøvede at lave om på os selv, fortæller Sebastian Wolff.

Overladt til os selv
Da Kellermensch først kom frem i 2006 med deres dystre og dramatiske rock, var det svært at få airplay i radioen og at blive anerkendt af medierne.

Men ét sted var armene åbne og smilene brede.

- Da vi begyndte at udgive vores musik i Danmark, følte vi, at vi var en del overladt til os selv. Vi spillede noget, der var lidt anderledes, og vi følte ikke, at vi passede ind noget sted.

- Men Roskilde var vores smørhul, og der passede vi som hånd i handske, siger Sebastian Wolff, der selv har et meget nært forhold til festivalen og især Orange Scene.

Oplevede tragedien
- Jeg har oplevet de bedste koncerter på den scene, men jeg stod der også i år 2000 og så Pearl Jam, da der var folk, der mistede livet.

- Så man har oplevet alle sider af livet foran den berygtede scene, og selv at skulle stå der - det er en mærkelig fornemmelse, siger han og tilføjer:

- Jeg tror, det bliver stort, men jeg bliver nok så fokuseret, at jeg først kan fornemme det bagefter.

Men Kellermensch vil gøre deres bedste for at fylde scenen - og ikke mindst de mange kvadratmeter foran den - ud.

- Vi synes selv, at vi disker op med den hidtil bedste setliste med både nyt og gammelt, og vi har i sinde at give folk den intense oplevelse, som vi altid gør, uanset om vi står på en lille klub eller en stor scene.

Kellermensch åbner Orange Scene torsdag klokken 18.00.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen