Voice-vinder: - Jeg oplever da fordommene

Kim Wagner er på rekord-tid klar med det album, der var præmien for hans 'Voice'-sejr

Kim Wagner har fået mange lykønskninger fra folk, han møder på gaden. Men han har også mødt fordommene. (Foto: Linda Johansen)
Kim Wagner har fået mange lykønskninger fra folk, han møder på gaden. Men han har også mødt fordommene. (Foto: Linda Johansen)

Det er med noget nær rekord-fart, at vinderen af første sæson af 'Voice - Danmarks Største Stemme', Kim Wagner, allerede her en måneds tid efter finalen er klar med det album, som var førstepræmien i konkurrencen.

'Universe Outside This World', hedder pladen, der udkommer i morgen, mandag.

Læs også:

Det er ikke tidligere sket i noget land, at en vinder af 'Voice'-showet indspiller et helt album med stort set kun egne sange, og at albummet er klar til udgivelse blot halvanden måned efter finalen. Her ses Kim Wagner med konen Lone. (Foto: Mogens Flindt) DK MusikNYT - 31. mar. 2012 - kl. 11:36 'Voice'-vinder udsender lyn-album

Under sædvanlige omstændigheder ville en vinder af et tv-talentshow næppe være nået længere end til demo-stadiet så hurtigt, men Kim Wagner er professionel - og har levet af musikken, siden han gik i gymnasiet - og han havde allerede en masse sange på lager, som var grydeklar til at blive indspillet.

12 numre på 12 dage
Så hvorfor tøve, og pladeselskabet Universal var også mest indstillet på, at det skulle gå hurtigt, så man kunne smede, mens jernet var varmt. På 12 dage kom ti Kim Wagner-sange og to covernumre i kassen, og så var albummet klar til publikum.

- Er det gået for hurtigt?

- Jeg ville da godt have haft lidt mere tid. Nogle af sangene er rigtig fine med en god live-feeling, men andre glæder jeg mig meget til at komme med nye bud på. Kerne-materialet er godt nok, men det kunne godt trænge til en ordentlig tur igennem maskineriet.

- Så det er ikke bare denne ene plade, man kan vente fra dig?

- Nej, der er mulighed for flere, svarer den 45-årige sanger.

Venlighed og fordomme
Det var en ren tilfældighed, at han kom med i 'Voice', hvor han som den eneste deltager fik alle fire dommere til at vende sig om efter at have hørt hans stemme med ryggen til. Såvel Steen Jørgensen som Sharin Foo, L.O.C. og Lene Nystrøm anglede efter at blive valgt som hans coach, men Kim Wagner stemte sig selv ind hos hit-rapperen L.O.C. - og i et musikalsk parløb gjorde de samarbejdet til en triumf.

Læs også:

Lone og Kim Wagner forsikrer om deres sammenhold i familien. (Foto: Mogens Flindt) TV - 26. feb. 2012 - kl. 08:57 TV: 'Voice'-vinder: - Vi har et stærkt familie-sammenhold

I den korte periode, der er gået efter sejren, og hvor Kim Wagner har haft mere end travlt i studiet, har han alligevel oplevet at få mange lykønskninger med på vejen fra folk, han møder på gaden.

Men han har også mødt fordommene. At en vinder af et talent-show næppe er særligt langtids-holdbar.

- Har du fortrudt, at du var med?

- Narjjj ...

- Du trækker lidt på det?

- Man fornemmer jo fordommene omkring talent-shows.

- Men på den anden side er der også masse musikere, der anerkender, at det er et show, der åbner vinduer, som ellers kan forekomme meget lukkede. Og man var i hvert fald blevet til grin, hvis det var noget lort, man havde lavet.

Opadgående kurve
En ting kan man i hvert fald ikke beskylde Kim Wagner for, og det er, at han skal skabe en karriere på ryggen af et tv-show. Han har allerede en karriere og har haft det i masser af år. Sunget og spillet med mange af de største på den danske musik-scene, bl.a. Sanne Salomonsen og D-A-D, og han kan opleves på scenen i adskillige versioner - fra solist med akustisk guitar, over brug af forhånds-indspillede backing-tracks til en trio med guitar, bas og trommer.

Læs også:

Se også: Kim med Danmarks største stemme

En fjerde version er et setup med en dj, en percussionist og en guitarist. Endelig har han også et duo-samarbejde med Martin Brygmann.

- Kan du mærke på efterspørgslen, at du vandt 'Voice’'

- Kurven er da for opadgående. Det er godt, svarer sangeren, inden han smutter i lufthavnen for at flyve til Luxembourg, hvor han skal optræde.

1 af 2 45-årige Kim Wagner har haft travlt i studiet efter 'Voice'-sejren. (Foto: Linda Johansen)
2 af 2 Kim Wagner har fået mange lykønskninger fra folk, han møder på gaden. Men han har også mødt fordommene. (Foto: Linda Johansen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere