Kamikaze-rockere invaderer København

Det japanske band Bo Ningen giver langhåret musik ny mening med kommende kunstkoncert

Kvartetten Bo Ningen med sanger Taigen Kawabe helt til højre. (Foto: Rebecca Miller)
Kvartetten Bo Ningen med sanger Taigen Kawabe helt til højre. (Foto: Rebecca Miller)

- Det lyder spændende med Den Lille Havfrue. Det kunne da godt være, jeg skulle tjekke hende ud, lyder det nysgerrigt på gebrokkent engelsk fra Taigen Kawabe.

Han er frontmand i det heftige japanske rockband Bo Ningen, og interessen for en af verdens mest tåbelige turistattraktioner er vist noget af det eneste, han har tilfælles med den gennemsnitlige karaoke-sanger fra hjemlandet.

LÆS OGSÅ:

Se også: I skyggen af Sabbath

Torsdag 26. april optræder Bo Ningen for første gang i Danmark, når gruppen giver koncert på Charlottenborg i København.

På gyngende grund
Kvartetten blander på sælsom vis elementer fra Black Sabbath og Can i en vildt eksperimenterende og tung, psykedelisk avantgarderock, som på gyngende dansk grund præsenteres i samarbejde med den britiske kunstnerduo Noble & Webster.

LÆS OGSÅ:

Se også: Langmankede syrehoveder

Showet hedder 'Hair', og det er mildest talt langhåret:

- Noble & Webster projekterer vores hår op på en skærm under koncerten, forklarer Taigen Kawabe med den største selvfølgelighed i telefonen fra London, hvor Bo Ningen har boet de seneste seks år.

Garanti for improvisation
Taigen Kawabe oplyser, at Bo Ningen først lægger sig fast på udformningen af deres sæt, når de har mærket Charlottenborgs atmosfære. Men sangeren vil gerne garantere, at der bliver improviseret:

- Det betyder meget for os, hvordan stemningen er blandt publikum. Vi føler os frem i forhold til publikum, og den frie form er en vigtig del af vores udtryk, forsikrer Taigen Kawabe.

LÆS OGSÅ:

Se også: Ozzy bag rockklovnens maske

Han er for tiden ved at færdiggøre orkesterets andet album, der efter planen udsendes i løbet af sommeren.

Se en prøve på Bo Ningens syrede univers her.

1 af 2 Bo Ningen - har netop indspillet deres andet album. (Foto: Rebecca Miller)
2 af 2 Kvartetten Bo Ningen med sanger Taigen Kawabe helt til højre. (Foto: Rebecca Miller)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere