Britpop-brag i bøgeskoven

I går blev Blur hyldet med årets ærespris ved Brit Awards. I dag er de netop blevet offentliggjort som hovednavn til dette års Skanderborg Festival

Forsanger Damon Albarn (til venstre) og bassist Alex James på Glastonbury Festival i 2009. (Foto: AP)
Forsanger Damon Albarn (til venstre) og bassist Alex James på Glastonbury Festival i 2009. (Foto: AP)


Damon Albarn her under en optræden med Gorillaz 16. december i Sydney. (Foto: AP) INTL. MusikNYT - 20. dec. 2010 - kl. 14:46 Nyt Blur-album efter 10 års pladepause



Se også: Skandale-rapper på Skanderborg

De gendannede britpop-veteraner i Blur bliver et af de helt store trækplastre på dette års Smukfest i bøgeskoven i Skanderborg.

Den engelske kvartet med Damon Albarn i front blev gendannet for enkelte koncerter på engelsk grund tilbage i 2009, og nu har valgt at gå sammen igen for nogle få 2012-koncerter - blandt andet ved afslutningen af OL 2012 i London og så altså på årets Skanderborg Festival.

I går modtog Blur den ærefulde Brit Award 2012 for 'Outstanding Contribution to Music'. Som tak for den fine pris spillede bandet en række af deres bedst kendte sange.

Deres optræden ved gårsdagens Brit Awards kan allerede nu ses på YouTube.

En lang række store, danske navne er desuden allerede på plads på Skanderborg-plakaten - blandt andet har TV-2, Medina, Rasmus Seebach, De Eneste To og Tim Christensen meldt deres ankomst.

Et par svenskere i form af Veronica Maggio og Kent er der også blevet plads til.

Se også: Eneste koncert med De Eneste To

0 kommentarer
Vis kommentarer