Jeg skændes lidt med Seebach-brødrene

Torben Lundgren fra Lollipops har planer om at udsende album med Tommy Seebach som gæstesolist

Lollipops i en sen udgave med afdøde Jørgen Lundgren til venstre, Torben til højre og Henrik Lund i midten. (Foto: Lars Krabbe)
Lollipops i en sen udgave med afdøde Jørgen Lundgren til venstre, Torben til højre og Henrik Lund i midten. (Foto: Lars Krabbe)

Det er efterhånden nogle år siden, man herhjemme har hørt noget til popgruppen The Lollipops, der har ligget stille, siden den ene bror-Lundgren, Jørgen, døde for otte år siden.

Storebror Torben flyttede derefter til Ungarn med sin daværende ungarske kone og deres søn, og dér befinder han sig stadigvæk.

Men nu sker der snart noget igen på Lollipops-fronten, fastslår Torben Lundgrfen i telefonen fra Budapest.

Et album med aldrig tilligere udsendte Lollipops-numre er på tegnebrædtet, og blandt sangene er fem-seks stykker, som brødrene nåede at lave med Tommy Seebach, før han døde.

- Der er interesse for at udsende pladen fra flere sider, men lykkes det ikke, så har vi penge nok til at lave den selv. Albummet kommer, siger Torben Lundgren.

Ikke fremstilles som alkoholiker
Et stridspunkt er der dog med Tommy Seebachs to sønner, Rasmus og Nicolai. Torben VIL have en sang med, som han og Jørgen skrev til Tommy med titlen 'Flasken er min Ven', men det er indtil videre blevet mødt af et veto fra Seebach-lejren.

- Jeg skændes lidt med dem. De vil ikke have, at faderen fremstilles om alkoholiker. Men det er jo velkendt, at han var det. Min bror var det også, Rolling Stones har drukket som svampe, og hvad så? Den sang betyder mere end mange andre for mig, fordi Jørgen sang den først, før han døde. Så sang Tommy den og døde, siger Torben.

Overfaldet i Budapest
Lollipops med trommeslageren Henrik Lund gendannes iøvrigt til en stor pigtrådsaften i Falconer-Centret den 3. november. Rocking Ghost, Sir Henry og Lions er også blandt de navne, der står på plakaten.

- Hvordan går det ellers i Ungarn?
- Jeg har lige haft en grim oplevelse, hvor jeg blev dopet af nogle kriminelle, der derefter stjal nøglerne til min lejlighed og stjal personlige ting for 125.000 kroner. De er blevet fanget og idømt fem og seks års fængsel. Det var et mirakel, at jeg overlevede. Pillerne var dødsels farlige, og det var også derfor, at de fik så lange straffe.

- Hvad med at komme hjem til Danmark igen?
- Jeg regner med at tage hjem til næste år. Min søn er ved at være gammel nok, og han vil gerne til København. Men jeg er ikke sammen med hans ungarske mor længere, og hende skal vi selvfølgelig også tage hensyn til. Men det er lidt hårdt at være hernede, og jeg savner Danmark og musikken.

1 af 4 Lollipops var i sandhed et boyband med de to Lundgren-brødre og onklen Poul Petersen på trommer i den oprindelige besætning. (Polfoto)
2 af 4 I en mere voksen udgave i spraglet hippie-tøj i midt-60'erne. (Polfoto)
3 af 4 Jørgen og Torben Lundgren var uadskillige, mens Jørgen (øverst) var i live. (Foto: Morten Bjørn Jensen)
4 af 4 Lollipops i en sen udgave med afdøde Jørgen Lundgren til venstre, Torben til højre og Henrik Lund i midten. (Foto: Lars Krabbe)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere