Nedtur for Annette Heick

HITLISTENYT: Beskedne 75 danskere investerede i sangerens nye album i sidste uge

Annette Heick - der er ikke den store interesse for hendes værk. (Foto: Thomas Sjørup)
Annette Heick - der er ikke den store interesse for hendes værk. (Foto: Thomas Sjørup)

Annette Heick forsøger at holde liv i popkarrieren med albummet 'Grænseløs', der dog ikke just ser ud til at kunne true Rasmus Seebach på toppen af dansk musik.

Sølle 75 købte nemlig 'Grænseløs' i sidste uge, og efter tre uger på albumlisten er Heick faldet ned som nummer 76 med en foreløbig 49. plads som bedste resultat.

Seebach har helt uhørt stadig både 'Mer' end kærlighed' og den over to år gamle debutplade i Top 10, men for tiden overgås han af sin duet-makker Lionel Richie samt Bruce Springsteen, der topper for anden uge i træk.

LÆS OGSÅ:

Harmløs Springsteen

The Boss' 'Wrecking Ball' blev købt af 2398 danskere, hvilket var blot 178 eksemplarer mere end Richie afsatte af 'Tuskegee' på 2. pladsen.

Se den danske Top 10 i spalten til højre og Top 40 her

I Storbritannien stødes Springsteen fra tinden af det engelske kor Military Wives, mens rocklegenden hjemme i USA må vige pladsen for popsensationen One Direction, som er det første britiske band, der debuterer som nummer 1 på verdens største plademarked.