Nu vil Nephew starte hjerter

Simon Kvamm og co. løfter lidt af sløret for deres albumplaner - titlen bliver 'Hjertestarter'

Simon Kvamm og nevøerne er på hårdt arbejde i studiet i Aarhus for tiden. (Foto: Claus Bonnerup)
Simon Kvamm og nevøerne er på hårdt arbejde i studiet i Aarhus for tiden. (Foto: Claus Bonnerup)


Se også: Nephew er på vej med nyt album



Se også: Grøn Koncert klar med første hovednavn

Nephew er for tiden i fuld gang med at indspille sange til deres kommende album. Ifølge deres nyhedsbrev er de kommet rigtig godt fra start og arbejder på 14-15 forskellige sange. Bandet forventer at være færdige i studiet om et par måneder.

Albummets titel bliver 'Hjertestarter', og det fremgår, at alle sangene vil blive skrevet 'i forhold til denne ramme'.

I hvor stor udstrækning, der derved er tale om et decideret konceptalbum, er endnu uvist,

Sange med stort 'S'
Af sangtitler nævner bandet 'Søndagsbange', der handler om at føle sig tættere på døden om søndagen. 'Tak du', der handler om at skylde nogen alt. 'Er du med?', der handler om at fri til sin kæreste og 'Hjertestarter', der handler om Vesterhavet.

- Hvis 'Danmark Denmark' kiggede ud i samfundet, kigger 'Hjertestarter' indad og blotlægger, hvad der rører sig i et Nephew-hjerte. Musikalsk er det osse en blodig affære, vi roder med. Med mere inderlighed og med mere guitar på tunge, organiske, in-your-face-sange med stort S. Sange man gerne må synge med på, skriver bandet om deres aktuelle projekt.

Et kort klip fra bandets øvekælder kan ses på bandets Facebook-side facebook.com/nephew

0 kommentarer
Vis kommentarer