Michael Poulsen: Derfor forlod Thomas Volbeat

Volbeat-frontmanden løfter for første gang lidt af sløret for, hvorfor guitarist Thomas Bredahl pludselig ikke længere kunne være en del af det danske succes-band

Thomas Bredahl - ner på scenen med Volbeat under en koncert i Malmö - er blevet erstattet af Hank Shermann fra Mercyful Fate. (Foto: Gregers Tycho)
Thomas Bredahl - ner på scenen med Volbeat under en koncert i Malmö - er blevet erstattet af Hank Shermann fra Mercyful Fate. (Foto: Gregers Tycho)


Se også: Volbeat hyrer guitarlegende



Se også: Volbeat siger farvel til guitarist

Da Volbeat i slutningen af sidste år pludselig meddelte, at guitarist Thomas Bredahl ikke længere var en del af Volbeat-familien, skete det via en kortfattet meddelelse på bandets hjemmeside, som hverken forsanger, manager eller andre efterfølgende ønskede at uddybe.

'Volbeat har besluttet at sige farvel til Thomas Bredahl. At være i et band er på mange måder sammenligneligt med et ægteskab med op- og nedture. Nogle gange kan man udrede problemerne, og andre gange er man nødt til at gå hver til sit. Vi ønsker at takke ham for det arbejde, han har lagt i Volbeat, og vi ønsker ham det bedste i fremtiden', stod der på hjemmesiden.

Det fremgik, at beslutningen ikke havde været Thomas' egen, og den formodning uddyber Michael Poulsen nu i et interview med musikmagasinet Gaffa.

Manglende respekt
I interviewet fortæller Michael Poulsen blandt andet, at skilsmissen fra Bredahl burde have været effektueret langt tidligere, end det endte med at være tilfældet.

- Det er jo aldrig sjovt at skulle have nye medlemmer ind i bandet. Men bruddet med Thomas var en nødvendighed, og noget der skulle være sket meget tidligere, siger Michael Poulsen, der for tiden er på turné i USA og Canada, til Gaffa.

Mens forsangeren lader det skinne igennem, at bandet og Bredahl 'voksede fra hinanden', lader han det også slippe ud, at der har været interne stridigheder på banen.

- Ligesom i et ægteskab kan situationen ikke altid reddes, og man må gå hver til sit. Det at være i et band er jo et broderskab, der skal respekteres og håndteres på en moden facon, og det er ikke alle, der er i stand til det, siger Michael Poulsen til Gaffa.

Se også: Volbeat laver en Medina



Se også: Volbeat-sanger gav nummer med Motörhead

1 af 2 Thomas Bredahl (til venstre) og Michael Poulsen står ikke længere skulder ved skulder. (Foto: AP)
2 af 2 Thomas Bredahl - ner på scenen med Volbeat under en koncert i Malmö - er blevet erstattet af Hank Shermann fra Mercyful Fate. (Foto: Gregers Tycho)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen