The Beach Boys kommer til Danmark

Veteranerne drager på turné med deres gendannelsesalbum til sommer, og Aarhus får Danmarks eneste besøg

The Beach Boys på scenen til weekendens amerikanske Grammy-uddeling. (Polfoto)
The Beach Boys på scenen til weekendens amerikanske Grammy-uddeling. (Polfoto)


Se også: Beach Boys udgiver album på 50 årsdag



Se også: Beach Boys' hemmeligheder afsløres

De lette, humørfyldte popsange, der kendetegner californiske The Beach Boys, genfødes med gruppen, når stranddrengene til sommer giver deres eneste koncert i Danmark på amfiscenen ved Musikhuset i Aarhus 1. august.

Genforeningen af The Beach Boys skriver musikhistorie. Gruppen, der startede i 1961 med de tre Wilson-brødre Brian, Carl og Dennis, fætteren Mick Love og vennen Al Jardine, udgav debutalbummet 'Surfin'' i 1962.

De lyse mandestemmer i perfekt harmoni blev hurtigt verdenskendte, og de letfordøjelige sange appellerede til et stort publikum.

Spillede til Grammy
Nu er gruppens overlevende medlemmer samlet igen, og i weekenden gav de en jubilæumskoncert ved den amerikanske Grammy-uddeling.

En koncert der bliver forløberen til sommerens turné.

Billetter til showet i Aarhus kan købes i forsalg fra mandag 20. februar klokken 10.00 via billetlugen.dk og Musikhusets billetsalg.

En aften med stranddrengene koster 620 kroner inklusiv gebyrer.

0 kommentarer
Vis kommentarer