Leonard Cohen får bank af børn

HITLISTENYT: Gamlingen nærmer sig en guldplade, men ungerne kræver masser af MGP

Coveret til Leonard Cohens nye album, 'Old Ideas'.
Coveret til Leonard Cohens nye album, 'Old Ideas'.

Leonard Cohen får en flot genkomst på hitlisten med 'Old Ideas', der er veteranens første studiealbum siden 2004. 8307 solgte eksemplarer i debutugen vidner om en trofast fanskare, som hellere køber en cd end stjæler på nettet.

LÆS OGSÅ:

Se også: Viagra og vemod med Leonard Cohen

Den 77-årige canadier er dog kun nummer 2, for han overgås af ungerne på kollektionen 'MGP 2012'. Den skive plagede 17.162 børn om i sidste uge, og på 14 dage er der røget 27.200 'MGP 2012' ned i landets indkøbsvogne.

Cohen klarer sig også fornemt i USA, hvor han er ny på 3. pladsen, hvilket er veteranens bedste amerikanske placering nogensinde.

Succes for Del Rey
I Storbritannien er 'Old Ideas' nummer 2, men som i USA sælger Lana Del Rey endnu mere af 'Born to Die'. Den fremadstormende og meget omtalte popsangerinde fra New York er nummer 3 i Danmark med 3360 kunder.

LÆS OGSÅ:

Se også: Lana Del Rey stryger til tops

Det er næsten nøjagtigt det samme antal, som Rasmus Seebach og Adele sælger tilsammen denne uge af deres henholdsvis fire og tolv måneder gamle successkiver, der glider ned på 4. og 5. pladsen.

LÆS OGSÅ:

Se også: Kærligt miav fra svenske løvinder

Nye album fra danske Spleen United og Nikolaj Nørlund samt svenske First Aid Kit, som optræder i udsolgte Lille Vega i København i morgen, går alle ind på Top 15.

Se den danske Top 10 i spalten til højre og Top 40 her

1 af 3 Coveret til Lana Del Reys andet album, 'Born to Die'.
2 af 3 Leonard Cohen - den canadiske veterans comeback-skive er populær. (Foto: Zuma)
3 af 3 Coveret til Leonard Cohens nye album, 'Old Ideas'.
0 kommentarer
Vis kommentarer