Kontroversiel rockstjerne til København

Den årlige metalfestival Copenhell har haft held til at score den amerikanske chokrocker Marilyn Manson

Marilyn Manson tropper op med sit arsenal af chok-effekter på næste års Copenhell. (Foto: AP)
Marilyn Manson tropper op med sit arsenal af chok-effekter på næste års Copenhell. (Foto: AP)

Selv om der er et halvt år næste års Copenhell på Refshaleøen i København, er festivalen nu klar med et hovednavn, der må siges at være en tand tungere end både Bruce Springsteen, Björk og Bon Iver, der som bekendt skal trække folk til dyrskuepladsen i Roskilde næste år.

Største navn til festivalen indtil videre er uden tvivl amerikanske Marilyn Manson, der i sin kontroversielle karriere er blevet beskyldt for at inspirere til alverdens moralsk forfald, død og tragedier - heriblandt den tragiske massakre på Columbine High School.

Siden 2009 har rygterne floreret om et nyt Marilyn Manson-album. I år blev det så offentliggjort, at 2012 bliver året, hvor ’Born Villian’ - det første Manson album, der ikke bliver udgivet af et stort, kommercielt pladeselskab - udgives.

Folk-metal fra Finland
Dermed bliver det med nyt album på vej og den originale bassist Twiggy Ramirez tilbage i folden, nu som guitarist, at Manson fyrer op under publikum på Copenhell.

Udover Marilyn Manson har festivalen desuden offentliggjort det amerikanske metal-core-band Killswitch Engage samt bandet Korpiklaani, der blander traditionel finsk folkemusik med metal.

Foreløbigt lineup til Copenhell 2012 består af Lamb of God, Anthrax, Skeletonwitch, Trivium, Marilyn Manson, Killswitch Engage & Korpiklaani.

Copenhell foregår i København den 15. & 16. juni 2012.

Det er på nuværende tidspunkt ikke sikkert, præcis hvornår billetter til næste års Copenhell bliver sat til salg, men det bliver formetlig via billetnet.dk senere på måneden, oplyser festivalen til ekstrabladet.dk/musik

0 kommentarer
Vis kommentarer