Annonce:
Annonce:

Steppeulven vender tilbage

De danske musikkritikeres pris, Årets Steppeulv, er efter nogle års turbulens tilbage for fuld styrke næste år

Danske Musikkritikeres formand, Klaus Lynggaard, uddelte sidste års pris til Marie Fisker. (Foto: Anthon Unger)
Danske Musikkritikeres formand, Klaus Lynggaard, uddelte sidste års pris til Marie Fisker. (Foto: Anthon Unger)
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Årets Steppeulv vil blive uddelt i 11 kategorier ved en prisfest med liveoptrædener, overraskelser og billetter i løssalg.

Dermed er kritikerprisen tilbage ved fuld styrke, efter at den sidste år var decimeret til en enkelt pris - 'Årets Nye Håb' - som blev overrakt til Marie Fisker i forbindelse med Danish Music Award 14. november 2010.

Foreningen af Danske Musikkritikere har i år indledt et samarbejde med Bremen Teater, som har gjort det muligt at stable prisfesten på benene.

- Det er en stor tilfredsstillelse, at Steppeulven atter er en realitet efter et par års turbulens. Vi er lykkelige for samarbejdet med Bremen Teater og taknemmelig for de ressourcer, som dermed stilles til vores rådighed - for der er mere end nogensinde brug for en uafhængig kritikerpris til det danske musikmiljø, siger Klaus Lynggaard, formand for Foreningen af Danske Musikkritikere.

En del af programmet for den 10. februar er på plads, og i skrivende stund ligger det fast, at prisfesten vil byde på liveoptrædener fra blandt andre Michael Møller, Ulige Numre og Per Vers.

Et begrænset antal billetter sættes i salg onsdag den 7. december klokken 10.00 Billetterne kan købes via billetlugen.dk og koster 230 kr. + gebyr.

Læs mere på www.steppeulv.dk samt www.facebook.com/steppeulven

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: