Lyden af 2008

Ekstra Bladets musikanmeldere har kigget i arkiverne og kåret de bedste danske og internationale musikudgivelser, fra året der gik. Se listen her

Frontmand Jannis Noya Makrigiannis alias Choir Of Young Believers - balsam for sjælen. (Foto: Rasmus Weng Karls)
Frontmand Jannis Noya Makrigiannis alias Choir Of Young Believers - balsam for sjælen. (Foto: Rasmus Weng Karls)

Bedste danske album 2008:

1 - Choir of Young Believers: ’This is for the White in your Eyes’ (Tigerspring)

Choir of Young Believers, der stort set er identisk med den 25-årige multiinstrumentalist og sangskriver Jannis Noya Makrigiannis, udgav allerede sidst år ep’en ’Burn the Flag’, som trods sine blot 18 minutters spilletid fuldt fortjent resulterede i både P3-talentprisen og en Steppeulv som ’årets håb’.

Stortalentet (med en fortid i Lake Placid) lever i den grad op til forventningerne på dette sjældent flyvefærdige debutalbum. Kunstfærdige, men aldrig kunstlede kompositioner som emmer af norrøn spleen og gerne veksler mellem det tyst underspillede og nærmest symfoniske eksplosioner.

Omdrejningspunktet er Jannis’ lyse længselsfulde stemme, der iklædes dragende melodilinjer og eminente arrangementer samt en på en gang gennemsigtig og ekspressiv produktion.

Melankoli som balsam for sjælen.

2 - Benny Holst: ’Sepiadage’ (Gambas)

Efter en pladepause på 23 år gjorde Benny Holst i 2004 pludselig comeback i form af pragtfulde ’Himlen må vente’, og forårets vidunderligt knirkende ’Sepiadage’ fulgte forbilledligt op med rigt poetiske genindspilninger af tidløse sange fra guldgubbens gemakker samt et par nystrikkede sjælevarmere.

I en alder af 68 er både gårdsanger-charmen, lunefuldheden og den ulmende indignation intakt, og tilsat visdom og vemod spejlede spillemanden sig i forbilledet, Bob Dylan, på både værdig og beundringsværdig vis.

Livsbekræftende.

3 - Diefenbach: ’Dark Spinner’ (Mr. Lifty)

Københavner-knægtene i Diefenbach har aldrig været grimme ællinger, men deres forvandling fra alternative postrock-nørder til ambitiøse pop-snedkere føles ikke desto mindre som lidt af et eventyr. ’Dark Spinner’ er i hvert fald et hovedtelefontrip af format.

Med forrige album kiksede de store udenlandsambitioner. Lad os håbe, de findes frem igen.

4 - L.O.C.: ’Melankolia/XxxCouture’ (Virgin)

Hårdkogt hjerteblod og henrivende ambitiøs hiphop fra fuldvoksen drengerøv. Bonuspoint for supershowet på Roskilde.

5 - SpejderRobot: ’Falder baglæns ind i igår’ (12 Squirrel)

Forførende dubtronica med både violin, slideguitar og humor. Ingen revolution men masser af personlighed.

6 - Henrik Hall: ’Chok, suk og koma’ (A:larm)

Stilfuld stagnering fra en stoisk stodder, der atter dykkede dybt i sin neonoplyste rendestenspop. Ætsende.

7 - Jacob Kirkegaard: ’Labyrinthitis’ (Touch)

Unikt og dybt dragende værk optaget i øregangen (!) på en af nationens førende lydmagere. Et kick til sanseapparatet.

8 - Boom Clap Bachelors: ’Kort før dine læber’ (Music For Dreams)

Elektronisk soul i slowmotion – på dansk. På papiret lød det næsten absurd. På plade lød det næsten fantastisk.

9 - Peter Sommer: ’Til rotterne, til kragerne, til hundene’ (Genlyd)

Stadig kongerigets mest lovende og insisterende sangskriver. Men stadig kun på en tredjedel af sine sange.

10 - Mike Sheridan: ’I syv sind’ (Playground)

Den blot 16-årige Sheridan afslørede, at han allerede er en fuldbefaren electronica-skipper. Imponerende.

11 - Barra Head: ’Go Get Beat Up’ (PlayRec)

12 - Jørgen Leth, Mikael Simpson og Frithjof Toksvig: ’Vi sidder bare her ...’ (A:larm)

13 - Veto: ’Crushing Digits’ (RCA)

14 - Lack: ’Saturate Every Atom’ (PlayRec)

15 - Marybell Katastrophy: ’The More’ (Merger)

16 - Volbeat: ’Guitar Gangsters & Cadillac Blood’ (Mascot)

17 - moi Caprice: ’We Had Faces Then’ (Glorious)

18 - Larsen & Furious Jane: ’Zen Sucker’ (Morningside)

19 - Natasja: ’Shooting Star’ (Playground)

20 - A Kid Hereafter in the Grinding Light: ’A Kid Hereafter in the Grinding Light’ (Drug(S))

Bedste udenlandske album 2008:

1 - Portishead: ’Third’ (Island)

Modsat Massive Attacks matte forestilling i Operaen og endnu en ujævn skive fra Tricky lykkedes det i den grad bysbørnene fra Bristol Portishead at bevise, at der er liv efter triphoppen. Efter 11 års pause var der vel ingen, der havde forventet sig endnu et stort album fra den engang så stilskabende trio. Og da slet ikke årets bedste.

Men det kan tilsyneladende betale sig at tie stille, indtil man igen har noget at sige. ’Third’ formåede nemlig på overbevisende facon fuldstændig et redefinere gruppens karakteristiske lyd uden at miste sin egenart. Og der er ingen fare for, at de i denne ombæring ender som lækkert baggrundstapet i trendy frisørsaloner. Et mørkt, sine steder nærmest uforsonligt udspil, der nok er både kantet og klaustrofobisk, men også rummer passager af åndeløs skønhed.

Blues for det 21. århundrede.

2 - Randy Newman: ’Harps and Angels’ (Nonesuch)

Neil Young har åbenbart mistet evnen til at skrive store sange, og Bob Dylan mindede os kun om sin genialitet med retrospektive ’Tell Tale Signs’, så det var særdeles kærkomment at en anden nordamerikansk kæmpe endelig gad igen.

’Harps and Angels’ kunne kun være forfattet af californiske Randy Newman, hvis hensynsløst humoristiske sarkasme gennemsyrede et mestermusikalsk pragtværk, men modvilligt blottede den gamle, gnavne bjørn også et blødende hjerte.

Sublim og helt særlig sangskriverkunst.

3 - Robert Forster: ’The Evangelist’ (Tuition)

Robert Forster mistede makkeren Grant McLennan, men genfandt melodien på karrierens mest velskrevne soloskive, der glødede i gravstenens skygge.

Australierens aristokratiske poesi klædte popsangene ulasteligt, og tilsat omhyggelighed som Leonard Cohen gjorde han metieren til et nobelt håndværk, udført med førsteklasses format på niveau med The Go-Betweens’ bedste.

Bevægende.

4 - TV on the Radio: ’Dear Science’ (4AD)

Tredje gang er som bekendt lykkens gang. Endelig faldt det hele på plads for Brooklyns talentfulde art-rockere.

5 - Black Mountain: ’In the Future’ (Jagjaguwar)

Bjergtagende bulderboogie fra canadiske richterskalarockere på eventyrligt, episk syretrip. Ambitiøst. Voluminøst. Mageløst.

6 - Hot Chip: ’Made in the Dark’ (DFA)

Hjernen hopper, sjælen zigzagger, og benene spjætter. Elektronisk charmepop, der bare bliver bedre og bedre for hvert lyt.

7 - Mercury Rev: ’Snowflake Midnight’ (V2)

Flere psykedeliske, kosmiske klange fra Donahue og co. Denne gang tilsat digitale dagdrømme.

8 - The Black Keys: ’Attack & Release’ (V2)

Bragende og behåret bluesrock’n’roll fra Ohios orkan, som Danger Mouse blæste i nye retninger. En dundrende duo.

9 - Milosh: ’III’ (!K7)

Skønhedsåbenbaring fra canadier, der synger som en drøm og får både hjertet og harddisken til at vugge i takt til sine beats.

10 - Gojira: ’The Way of All Flesh’ (Listenable)

2008 var et mægtigt metalår, og disse virtuose vildmænd tromlede hen over både konkurrenter og konventioner.

11 - The Hellacopters: ’Head Off’ (Wild Kingdom)

12 - Fleet Foxes: ’Fleet Foxes’ (Bella Union)

13 Juana Molina: ’Un Dia’ (Domino)

14 - Willy DeVille: ’Pistola’ (Eagle)

15 - Bon Iver: ’For Emma, Forever Ago’ (4AD)

16 - Nine Inch Nails: ’Ghosts I-IV’ (ghosts.nin.com)

17 - Kenny Brown: ’Meet Ya In the Bottom’ (Funky D)

18 - Wolf Parade: ’At Mount Zoomer’ (SubPop)

19 - Girl Talk: ’Feed the Animals’ (illegalart.net)

20 - My Morning Jacket: ’Evil Urges’ (Rough Trade)

1 af 2 Beth Gibbons fra Bristol-trioen Portishead - betagende genkomst. (Foto: Joel Ryan)
2 af 2 Frontmand Jannis Noya Makrigiannis alias Choir Of Young Believers - balsam for sjælen. (Foto: Rasmus Weng Karls)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere