Tim C.: Jeg er mere end Dizzy Mizz Lizzy

Tim Christensen er klar med sit femte album. Et soloalbum som han har lavet med sit band, The Damn Crystals

Tim Christensen håber, at kunne lægge lidt låg på Dizzy Mizz Lizzy med sin nye plade. (Foto: Jakob Jørgensen)
Tim Christensen håber, at kunne lægge lidt låg på Dizzy Mizz Lizzy med sin nye plade. (Foto: Jakob Jørgensen)

Det kan godt være, at orkestret The Damn Crystals har haft en finger med i tilblivelsen af Tim Christensens nye plade. Men det er hans plade. Hans soloplade. For Tim Christensen er blevet et brand i sig selv - og det skal udnyttes til at ryste Dizzy Mizz Lizzy-støvet af sig.

- Jeg er selvfølgelig stolt af den nostalgi, som mange forbinder med Dizzy og med karakteren af min stemme. Det er da en cadeau, hvis jeg kan få folk til at rejse lidt i tiden, siger Tim Christensen, der brød igennem med Dizzy Mizz Lizzy tilbage i 1993.

- Men jeg bliver også lidt ærgerlig, hvis folk ikke synes, at jeg er mere en et band, der gik i opløsning for snart 15 år siden, siger den melankolske sanger, der på fredag udgiver sit femte soloalbum, der har fået titlen 'Tim Christensen & The Damn Crystals'.

Har mere at byde på
- Jeg håber, at folk forventer noget andet end en Dizzy-plade, for jeg føler virkelig, at jeg er i sync med mig selv og har så meget mere at byde på, siger han til Ekstra Bladet.

Siden det populære 90'er-band gik i opløsning, har deres fans tigget og bedt om, at Dizzy Mizz Lizzy ville blive gendannet. Det ønske blev opfyldt sidste år. Derfor håber Tim Christensen nu, at han kan få lidt fred for fortidens kæmpehits og ro til sin solokarriere.

- Er Dizzy Mizz Lizzy dermed et helt dødt band?

- Ikke mere dødt end sidste gang, svarer han lidt kryptisk.

Udfordring
Selvom Tim Christensen nu er soloartist med fire udgivelser på samvittigheden, har han i forbindelse med sit femte album valgt at invitere sit band med i studiet til hele tilblivelsesprocessen.

Rent musikalsk har det været en nødvendig udfordring for den 37-årige sanger at slippe tøjlerne lidt og lade andre blande sig i hans sange.

- Det er lidt af en udfordring, jeg har stillet mig selv at lade andre blande sig. Men det har faktisk været overraskende nemt, siger Tim Christensen, der ellers betegner sig selv som lidt af en kontrol-freak.

- Der er kommet en helt anden energi på pladen, fordi vi har været fire om det. Helheden er blevet så meget bedre, lyder vurderingen fra Tim Christensen.

Albummet 'Tim Christensen & The Damn Crystals' udkommer på fredag - den 25. november.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Bevis Frond: 'We're Your Friends, Man' (Fire-album/Ude 7. december)
2.Lifesick: 'Swept in Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Panda Bear: 'Buoys' (Domino-album/Ude 8. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
2.Matt Corby: 'Rainbow Valley' (Atlantic-abum/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen