Dansk 'X Factor'-vinder flopper

HITLISTENYT: Thomas Ring kan ikke sælge toer, mens Allan Olsen topper foran Volbeat

Sådan så det ud, da Thomas Ring vandt 'X Factor' i 2010. (Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto)
Sådan så det ud, da Thomas Ring vandt 'X Factor' i 2010. (Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto)

Det er nærmest en naturlov, at deltagere i 'X Factor' trods eksponering foran millioner af tv-seere ikke kan sælge plader, når hysteriet har lagt sig, og tendensen ser nu også ud til at have indhentet Thomas Ring, der vandt talentshowet i 2010.

Se også: - Jeg kunne godt leve af musikken

Københavnerens debutalbum 'Wrong Side of the Daylight' solgte ellers over 10.000 eksemplarer i 2011, men den aktuelle opfølger, 'Sideways', får en skidt start.

Skiven går ind på salgsbarometerets 24. plads med kun 161 kunder i butikken.

Nyt kapitel i eventyr
Ny som nummer 1 er Allan Olsen, hvis utrolige eventyr med hjemstavnspladen 'Jøwt' får endnu et forunderligt kapitel.

Selv om jyden indledningsvis kun udgav værket i Vendsyssel, så fik det alligevel guld for over 10.000 solgte styk, og nu er skiven så sluppet løs i hele landet hos udvalgte SPAR-købmænd og i Stereo Studio med det resultat, at 'Jøwt' for første gang er helt i top.

Se også: Allan Olsen: Fed, jøw, gæv osv.

Samlet har 12.600 købt og betalt pladen, der slår Volbeats ligeledes forgyldte 'Outlaw Gentlemen & Shady Ladies' fra tronen, som sjællænderne ellers har siddet på i to uger.

Troubadouren afsatte 1995 styk i sidste uge, mens lidt over halvdelen investerede i metalbandets seneste.

Volbeat falder i USA
Olsens bedrift bliver ikke mindre imponerende af, at han selv udgiver 'Jøwt', mens giganten Universal er i ryggen på Volbeat, som afsatte 28 procent af deres ugesalg digitalt. 'Jøwt' er kun tilgængelig på cd og i et stærkt begrænset vinyloplag.

Se også: Volbeat har massiv succes i USA

'Outlaw Gentlemen & Shady Ladies' scorede en opsigtsvækkende 9. plads i debutugen i USA, men i tredje uge er succespladen allerede drattet helt ned som nummer 51 på verdens største plademarked.

Se også: 'Gangnam'-Psy får kæmpeklø

Alverdens singlehitlister - også den danske - regeres for tiden af Daft Punks comebacksingle 'Get Lucky'.

1 af 2 Allan Olsen har sluppet 'Jøwt' løs i hele landet med stor succes. (Foto: Simon Fals/Polfoto)
2 af 2 Sådan så det ud, da Thomas Ring vandt 'X Factor' i 2010. (Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen