Hør Malou Stellas uforståelige single her

Nu er den unge dame ikke kun 'ung mor'. Hun er også trådt frem som uforståelig sangerinde

Det er ikke til at forstå, hvad Malou Stella synger på sin første single. (Pressefoto)
Det er ikke til at forstå, hvad Malou Stella synger på sin første single. (Pressefoto)

Det kan godt være, at undertegnede har været til to Prince-koncerter henover weekenden.

Men jeg har altså ikke fået sprængt trommehinderne, så jeg hører ganske normalt.

Det er dog ikke lykkedes mig at afkode Malou Stella - eller Navarana, som hun kalder sig som kunstner - på hendes nye single 'Decibel', som er tilgængelig på YouTube.

- ...Ugens brandert...inhalerer nutiden...musikken overdøver mit hjerte, kan jeg forstå i første vers.

LÆS OGSÅ: Malou Stella smider alle kludene - igen

Og så kommer omkvædet, og det bliver ikke meget tydeligere:

- Gi' mig noget decibel, selvom det slår mig ihjel, synger Malou Navarana fra Hendensted.

ekstrabladet.dk har derfor taget kontakt til producerne af nummeret for at opklare mysteriet.

Hun skulle hviske
- Er det mig, eller kan I heller ikke høre, hvad Malou synger i første vers?

- Hun lider rigtig meget af nervøsitet, og vi har haft en del problemer med, at hun ikke kom til vores aftalte møder, siger Patrick Zola fra 1st-Management, som har produceret 'Decibel'.

LÆS OGSÅ: Ung mor skifter navn

- Men det er ikke kun dig, som ikke kan høre, hvad hun synger. Vokalproduceren mente, at Malou skulle hviske i versene, så det kom til at lyde meget intenst.

- Det blev derimod meget utydeligt, og vi kunne ikke nå at rette det, siger Patrick Zola.

Malou: Jeg kan godt forstå sangen
Musiksnedkeren fortæller, at det skal de nok få rettet op på til den næste single, som de er i gang med at lave.

- Det bliver stadig et clubnummer, men det skal være lidt mere inspireret af R'n'B, siger Patrick Zola.

Han bekræfter desuden, at det er Joey Moe, som har skrevet teksten til Malou Navaranas første single.

Selv er den nyslåede sangerinde godt tilfreds med resultatet.

- Jeg kan altså godt forstå teksten. Det kommer an på hvilket anlæg, som man hører den på, siger Malou Navarana til ekstrabladet.dk.

Så hun fortsætter med at lave musik.

- Jeg vil gerne selv til at skrive mine tekster. Men jeg skal have tid til at fordybe mig, og det har jeg bare ikke haft. Men når det sker, så er jeg sikker på, at det bliver endnu bedre, siger den unge mor.

Følg Ekstra Bladet på Facebook HER

1 af 2 'Decibel' hedder sangerindens nye nummer. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 2 Det er ikke til at forstå, hvad Malou Stella synger på sin første single. (Pressefoto)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen