Nøgenløbets suveræne konge gjorde det igen

Det var vådt i vådt, da Hans Kristian Andersen på en våd og smattet Roskilde-lørdag vandt det prestigefyldte nøgenløb med indlagt vandforhindring. Sejren er hans tredje i streg

Hans Kristian på vej mod sejren - han kender efterhånden vejen. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Hans Kristian på vej mod sejren - han kender efterhånden vejen. (Foto: Thomas Lekfeldt)

SE OGSÅ - STORT GALLERI FRA DAGENS NØGENLØB

Splitterravende sylfider og lallende lemmedaskere skøjtede igen i år rundt i muddermanegen foran Roskilde Festivals radio til det prestigefyldte nøgenløb.

Banen var udstyret med et kunstigt vandfald ved målstregen, hvilket i kombination med et par timers styrtregn fra morgenstunden, forvandlede de nøgne sprintere til aktører i en komisk smatballet.

Omskåret genganger
Vinderen blev for tredje gang i træk manden med det eventyrlige navn, Hans Kristian Andersen, der som den eneste mandlige deltager undgik at skvatte i smatsovsen.

Allerede få sekunder efter start blændede eventyreren samtlige løbsdeltagere med sin bare røv, og var overlegent foran nummer to efter første runde.

– Jeg er blevet omskåret og har derfor smidt et par kilo. Det er et godt sted at starte, svarede han, da han efter sejren blev bedt om at give et godt råd til de andre deltagere.

Oversprøjtede bryster
Den kvindelige vinder, Lisa, stillede også op til interview. Hun ville dog ikke oplyse sit efternavn til medierne, på trods af at hun netop var ræset en halv kilometer i cirkler foran blitzende fotografer og rullende kameraer uden en trevl på kroppen.

- Jeg varmede op med nøgen-limbo i går men vandt dog ikke der, nåede hun at forklare, inden nøgenløberkongen Hans Kristian afbrød seancen ved at poppe en flaske champagne og oversprøjte Lisas bare bryster.

Fem meter vandvæg
Løbet var igen i år et populært tilløbsstykke, og flere hundrede tilskuere samt et større opbud af journalister og fotografer havde trodset kulde og smat for at være på pletten, når Danmarks vel nok mest nøgne sportsbegivenhed løb af stablen.

Selve løbet blev afviklet i tørvejr, men deltagerne slap alligevel ikke for at få vand i håret. Ved målstregen var der nemlig - med sponsorstøtte fra Tuborg - opsat et fem meter bredt kunstigt vandfald, der derved afløste sidste års forsøg med en vandgrav, som flere af deltagerne havde stort besvær med at forcere.

1 af 3 Nøgenløb på Roskilde 2011. (Foto: Thomas Lekfeldt)
2 af 3 Nøgenløb på Roskilde 2011. (Foto: Thomas Lekfeldt)
3 af 3 Hans Kristian på vej mod sejren - han kender efterhånden vejen. (Foto: Thomas Lekfeldt)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen